Rasmus Thiesen
Fotograf: Fie Martens Ljungmann, 2021

Biblioteket anbefaler: "Molbohistorier"

Klimaforandringer, social arv og et strejf af det overnaturlige, går hånd i hånd i Rasmus Theisens dystert-satiriske ’Molbohistorier’.

Et årelangt regnskyl over Djursland forårsager oversvømmelser og jordskred, så landsdelens topografi ændres radikalt, og endnu mere lokalt, viser Mols Bjerge – som er et af Danmarks smukkeste områder, en styg og uhyggelig vrangside. Ved Knebel Vig hænger Viktor fast i hjemstavnens tiltagende mudrede dynd. En opvækst præget af vold og en dysfunktionel mor – der i lokalmiljøet går under navnet ”Tranen”, har sat dybe spor i Viktors sjæl, og selvom han lever et liv med kunstnerkæresten Monica og deres datter Alex, som han elsker, eroderes hans indre landskab i samme grad som omgivelserne, og noget nyt og uhyggeligt gror langsomt frem i kødet.

Det er svært at genrebestemme Molbohistorier. Den er bl.a. blevet kaldt ”folk-horror” og ”klimadystopi” - begge passende betegnelser, uden helt at dække over bogens temaer og stemninger. For den er også et følsomt hverdags- og egnsportræt, fortalt i en klar prosa hvor der gøres en dyd ud af at fremhæve livets almindeligheder. Den lille familie er beskrevet med en ægte varme. De lever et liv med AULA, ture i Brugsen og til bodegaen. Genkendeligheden, normaliteten og kærligheden undermineres imidlertid af de store mængder vand, der bliver ved med at falde, af en forløjet grøn omstilling og af den forbandede sociale arv.

Det er tydeligt at Rasmus Theisen har meget på sinde. Kort efter bogens udgivelse har vi været vidner til et efterår med voldsomme mængder regn og oversvømmelser over hele landet, og et jordskred ved Ølst – kun 45 km. fra Knebel Vig, hvis efterslæb af henlagt gift fra Nordic Waste, truer et helt lokalmiljøs eksistens. Som sådan kommer Molbohistorier uhyggeligt tæt på livet. Det er en bog som stikker til én.

Den er fyldt med smerte, kærlighed og noget meget ondt, og det er en utroligt stærk bog. 

 

Skrevet af Mads Hansen. 

Materialer