Karin Smirnoff og bogen Så tog jeg hjem
Foto: Pressefoto

Biblioteket anbefaler: "Så tog jeg hjem"

17.12.21
Sidste bind i Jana Kippo-triologien – "Så tog jeg hjem" – er nu oversat til dansk, og tredje bog i den hæsblæsende fortælling lever bestemt op til det høje niveau i de to første bind.

Svenske Karin Smirnoff tog alle med storm, da hun i 2018 debuterede med den brutale og sprogligt innovative roman "Jeg tog ned til bror". Den blev nomineret til Sveriges mest prestigefyldte litteraturpris, Augustprisen, modtog de svenske boghandleres Book of the Year Award, og blev en succes ikke bare i Sverige, men også i Danmark.

Siden er der hurtigt kommet to romaner mere i det, der nu kaldes "Jana Kippo-trilogien" efter bøgernes hovedperson; "Vi tog op med mor" fra 2019 og "Så tog jeg hjem" fra 2020, som begge blev oversat til dansk i 2021.

For hele trilogien modtog Smirnoff i 2020 den svenske fagforeningspris "for sit bidrag til den svenske arbejderlitteratur og for at realisere kollektivromanen som genre", som priskomiteen formulerede det.

Alle tre romaner er kendetegnede ved en mundtlig fortællestil, der er med til at karakterisere hovedpersonen Jana Kippo, som er et helt særligt bekendtskab.

Omsorgssvigt i udkantssverige

Jana og tvillingebroren Bror er vokset op med en sadistisk og voldelig far, der også misbruger Jana seksuelt, på en gård i Västerbotten i det nordlige Sverige.

I første roman vender den rå, nøjsomme og handlekraftige Jana efter en årrække i Stockholm tilbage til barndomshjemmet Kippogården, hvor Bror er ved at drikke sig ihjel, mens moren er kommet på plejehjem.

Jana bliver hængende, passer på Bror, får job i hjemmeplejen og indleder et forhold til en mand fra hendes fortid.

I andet bind dør moren, og tvillingerne tager til morens hjemstavn endnu længere nordpå i Sverige, ikke langt fra den finske grænse, hvor hun har ønsket at blive begravet.

Det er en lille landsby, hvor de fleste er del af en lokal menighed, der lever udpræget puritansk og med gammeldags kønsroller. Især deres pastor leder lokalmiljøet med brutal hånd, og Bror bliver hurtigt indrulleret i deres fællesskab.

Det meste af andet bind i trilogien foregår i dette samfund, og fortællingen er ligesom første bind hæsblæsende handlingsmættet og fortalt i et højt tempo i den helt særlige Karin Smirnoff-stil blandt andet uden brug af store bogstaver ved personnavne eller mellemrum mellem fornavn og efternavn.

De chokerende elementer i handlingen skal ikke afsløres her, da nye læsere skal have lov til selv at opleve det velfortalte drama.

Kunstnerroman

Men i tredje og sidste bind i serien tager Jana til Stockholm for at deltage i en udstilling, og vi får også i glimt indblik i Janas ungdomsår tilbragt i hovedstaden, mens hun gik på Kunstakademiet.

Herefter går turen til en lille skærgårdsø i Bohuslän, hvor Jana, der som kunstner laver detaljerede lerskulpturer, som præcist afbilleder personer fra hendes liv, opsøger en ældre stenhugger, hvis værk hun beundrer.

Det resulterer igen i voldsomme møder og skelsættende begivenheder i den barske svenske natur, som vi er blevet vant til i følge med Jana. Og det er netop gennem de personer, hun møder, at læseren oplever, at Jana virkelig er en helt speciel karakter.

Den måde, de alle knytter sig til hende på, mens hun selv forsøger ikke at lade nogen komme helt tæt på. Intet under, at trilogien indtil videre er solgt i mere end 500.000 eksemplarer og også er ved at blive lavet til en tv-serie.

Karin Smirnoff

Karin Smirnoff

(Født i 1964 i Umeå, Sverige)

Hun har tidligere arbejdet som journalist, men overtog i 2013 en tømmerhandel i Piteå.

I 2017-2019 læste hun Litterär gestaltning ved Lunds Universitet og skrev i den forbindelse sin debutroman "Jeg tog ned til bror".

Smirnoff har senest i foråret 2021 udgivet romanen "Sockerormen", som endnu ikke er oversat til dansk.

Materialer