Nyheder for børn og unge

Nyheder for børn og unge

20.03.20
Børn er ofte interesserede i nyheder og vil gerne selv følge med i, hvad der sker rundt om i verden.

Her er nogle forslag til, hvordan børn kan orientere sig om, hvad der sker i både Danmark og i resten af verden. 

Børneavisen

Børneavisen er spændende og aktuel nyhedsformidling for børn med gode artikler, sjove indslag og reportager lavet af børn.

I denne uge kan børnene igen læse Børneavisens artikler om corona-virussen - helt gratis. De kan blive klogere på meldingerne fra statsministeren, på de mange forholdsregler, på karantæne og meget mere. Her kan du og dine børn kan læse artiklerne fra Børneavisen.

Ultra Nyt 

For at kunne informere flest mulige børn om verdenssituationen på en ordentlig måde vælger DR nu i en begrænset periode at vise “Ultra Nyt” på hovedkanalen. Ultra Nyt er DR’s nyhedstilbud for de 7-12 årige, og kan ses på DR1 klokken 18.20 hver dag.  Se Ultra Nyt online her.

Ultra Nyt fik også sit helt eget pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, hvor hun svarer på spørgsmål fra børn omkring Coronavirussen. Se børnenes pressemøde her

Faktalink

Faktalink finder du en samling elektroniske artikler for store skolebørn og unge. Her findes mange virkelig gode artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner om alt mellem himmel og jord.

Faktalink har bl.a. udgivet en artikel om coronavirus. Artiklen kommer omkring baggrund, udbredelse, forebyggelse og fremtidsudsigter. Læs artiklen om virusset her.

Du kan logge på med dit bibliotekslogin eller UNI-login. 

Faktalink Light

Faktalink light er kortere og lettilgængelige artikler som især henvender sig til 10-12 årige. Her kan børnene også læse en artikel om hvad coronavirus egentlig er for noget og hvad man kan gøre for at passe på sig selv og hinanden. 

Du kan logge på med dit bibliotekslogin eller UNI-login. 

Seismo

Seismo er et nyhedsmedie til unge som formidler dagsaktuelle nyheder kort og letlæseligt. Seismo har p.t. 365 artikler af forskellig karakter og længde.

I perioden med corona-lukning åbner Sesmo op for alle elever, der med UNI-login nu kan følge med i nyhedstrømmen. Læs nyheder på Seismo.dk her