Biblioteket anbefaler "Fornærmelsen" af Ziad Doueiri

23.04.19
Det libanesiske drama "Fornærmelsen" fra 2017 begynder med noget så tilsyneladende udramatisk som et defekt nedløbsrør.

Nedløbsrøret tilhører den iltre mekaniker Toni, der er medlem af det kristne parti. Han bor sammen med sin højgravide kone i Beirut i Libanon.

Udenfor lejligheden er den palæstinensiske sjakbajs, Yasser, i gang med et renoveringsprojekt. Yasser rammes af vand fra Tonis nedløbsrør og tilbyder at reparere det, men afvises på grund af sin etniske baggrund.

Udenom Toni går Yasser alligevel i gang med at fikse det, men Toni opdager det, og smadrer det nyopsatte nedløbsrør for øjnene af Yasser. ‘Dumme svin’ råber den ellers rolige Yasser til Toni.

Toni kræver herefter en undskyldning fra Yasser, da han føler sig set ned på af en palæstinenser. Yasser overtales af sin chef til at gå med til en undskyldning, men da den skal leveres, ender Yasser med at give Toni ribbensbrud, da sidstnævnte råber de fornærmende ord, der selv for en apolitisk palæstinenser, er langt over stregen: ‘Gid Sharon havde udslettet Jer alle sammen’.

Tonis brækkede ribben bliver indirekte årsag til, at hans kone er tæt på at miste deres barn. Og så har vi for alvor balladen.

Inden længe står de to stædige kombattanter i en retssal, sagen opnår national bevågenhed og der opstår gadekampe mellem kristne og palæstinenserne. Hverken Toni eller Yasser havde troet eller ønsket, at det skulle eskalere så vildt, selvom de er stridens kerne.

Heldigvis er Yasser og Toni gift med nogle fornuftige og klartseende kvinder. De er med til at få de to stolte mænd til at tænke i mere forsonende baner. For langsomt går det op for de to kamphaner, at de måske har mere tilfælles end som så.

Udover at være et menneskeligt drama om to stædige mænd, er Fornærmelsen også historien om den blodige libanesiske borgerkrig som varede fra 1975-1990. Om frygtelige massakrer begået af kristne falangister og palæstinensere. Hævnaktion på hævnaktion med masser af uskyldige dødsfald.

Og det viser sig, at Tonis had til palæstinenserne stammer fra én af disse massakrer. Da Toni var blot fem år, var han en af de heldige, der nåede at undslippe byen Damour, hvor hundredvis af civile - mænd, kvinder og børn - blev dræbt af militante muslimer og PLO.

På trods af denne indbyggede historietime, bliver Fornærmelsen aldrig belærende. Men det er essentiel viden, der bidrager til en forståelse af Toni og Yassers handlinger.

For Toni er ikke den eneste med ar på sjælen og med patent på hadet, for som Yasser selv udtrykker det: ‘Vi er den arabiske verdens niggere’, med henvisning til den paria-tilværelse, som mange af de palæstinensiske flygtninge og gæstearbejdere kæmper med.

Fornærmelsen er instrueret Ziad Doueiri, en prisbelønnet, men også kontroversiel filmskaber.

Doueiris film The Attack fra 2012, om en kvindelig selvmordsbomber, er delvist optaget i Israel og med en række israelske skuespillere på rollelisten, hvilket forbrød sig mod Libanons kulturelle boykot-politik overfor Israel.

Doueiri, som selv er muslim, stikker fingeren ned i de sår, der gør allermest ondt i Mellemøsten. Hans holdning er, at Libanon ikke i tilstrækkelig grad har gjort op med fortiden. Borgerkrigen sluttede uafgjort, alle parter var skyldige i krigsforbrydelser, men ingen blev retsforfulgt. Problemer fejet ind under gulvtæppet.

I den henseende er Fornærmelsen en meget humanistisk og vigtig film. For først ved at italesætte og bearbejde fortiden, kan man slukke den konstant ulmende vrede.

Fornærmelsen var i 2018, ganske fortjent, nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Den er et medrivende og intelligent politisk retssalsdrama med et skarpt blik på regionens komplekse historie. Manuskriptet er suverænt og overraskende og skuespillet fremragende.

Fornærmelsen, 2017. Instrueret af Ziad Doueiri.

Se Fornærmelsen på Filmstriben