Biblioteket anbefaler: Filmen "Blindspotting"

Man er i umanerligt godt selskab med de to bedste venner og flyttemandsmakkere Collin og Miles. De rappe replikker flyver, når man følger dem rundt igennem Oaklands gader i flyttebilen, hvor byen viser sig med al sin charme.

Arbejdet har dog også en ærgerligere bagside, for man ser dem primært rydde afroamerikanske hjem, så ejendomsspekulanter kan gøre dem klar til mere købestærke hvide tilflyttere. Gentrificeringens konflikter lurer på den måde lige under overfladen.

Et grusomt dilemma

Filmen forløber over de sidste tre dage af den ene hovedkarakter, Collins, prøveløsladelse. Altså de sidste dage, hvor han skal sørge for at holde sig inden for de snævre rammer, der er betingelsen for, at han ikke ryger tilbage i fængslet.

Den centrale begivenhed udspiller sig den indledende aften, hvor Collin skynder sig hjem, fordi han er en smule senere ude, end han har lov til med det udgangsforbud, han skal efterleve, som en af betingelserne for prøveløsladelsen.

Da han holder for rødt, ser han en hvid politibetjent jagte en sort mand og skyde ham i ryggen lige foran flyttebilen. Det afstedkommer et helt urimeligt dilemma for Collin, for skal han anmelde det, der virker til at være et mord, men samtidig risikere at ryge tilbage bag tremmer for at være ude senere, end han har lov til?

Med hjertet i halsen

Generelt føles Collins omgivelser nærmest skræddersyede til, at han skal mislykkes. Hjertet sidder helt oppe i halsen på én, når en patruljevogn langsomt kører forbi Collin og retter sin projektør imod ham, antageligvis blot fordi han er en sort mand alene på gaden en mørk aften. Miles, der kan være både rapkæftet og dumdristig, stiller ham også i nogle rigtigt dårlige situationer.

Man frygter hele tiden at tingene skal gå galt, og sammen med de intense flashbacks til skuddrabet, veksler filmen hele tiden fra det højintense og skrækindjagende til det morsomme og charmerende.

Gentrificeringen af Oakland, Californien

Generelt er der fuld knald på virkemidlerne og med et sprødt soundtrack og varmemættede farver konstrueres et stemningsfuldt bybillede. Oakland er hjemby for de to hovedrolleindehavere og manuskriptforfattere Daveed Diggs og Rafael Casal, og filmen er i det hele taget en intens kærlighedserklæring til byen, der nærmest føles som en del af karaktergalleriet. 

De behandler også gentrificeringen, og hvad den gør ved den by, de tydeligvis elsker. Det er hipstere, ofte hvide, der flytter ind som huslejen stiger, og byens tidligere og ofte sorte og fattigere befolkning bliver tvunget ud. Og det medfører en kulturforandring.

Især for Miles er det et dilemma, idet han let kan tages for en af disse hipstere. Derfor overkompenserer han en del, med både stor attitude og et kæmpe sæt grillz i undermunden.

På den måde afkodes begge hovedkaraktererne på baggrund af ydre markører og reduceres dermed til stereotyper fremfor at blive betragtet som fuldkomne individer. Instruktør Carlos López Estrada er interesseret i, hvordan fordomme og diskrimination fungerer, men holder også fokus på, hvordan den diskrimination, de to hver især oplever som henholdsvis hvid og sort amerikaner, er radikalt forskellig, og har radikalt forskellige udfald.

Hovedrolleindehavere og virkelige barndomsvenner

Det er generelt dynamikken imellem disse to karakterer, der bærer filmen. Diggs og Casal er barndomsvenner i virkeligheden, og de lykkes med at få overført deres kemi til filmlærredet. De har både skrevet et forrygende manuskript og spiller enormt godt. De får virkelig indfanget nogle indviklede følelseskomplekser, som de blandt andet giver udtryk for, når dialogen til tider slår over i lyrik, rappet af de to skuespillere.

Især Diggs, der også er frontmand for undergrundshiphopgruppen Clipping. lykkes virkelig med at inkorporere denne kunstform, især i et følelsesmæssigt afsindigt intenst klimaks, hvor rappen bliver udløb for affekterne.

Et drøn af en film, der, som andre har sagt, minder om Spike Lee, når han er bedst.