Årets bedste på Filmstriben: Thomas' top-3
Thomas har valgt tre barske film, som sine favoritter fra Filmstriben i år.
Af Thomas Kastberg
The Zone of Interest
Ikke en nem film at fordøje, men en man vil huske for evigt. Den er en urovækkende skildring af familien Höss’ idylliske dagligdag klods op ad koncentrationslejren Auschwitz. Alle lidelserne på den anden side af muren får vi aldrig at se - det hele ligger i lydene.
Instruktøren Jonathan Glazer undgår dermed en traditionel Holocaust-skildring, men lader i stedet ondskabens banalitet dominere. Den kliniske og distancerede kameraføring er med til at forstærke følelsen af ubehag.
"The Zone of Interest" er et kunstnerisk mesterværk, som kræver en del af sit publikum, men belønner den tålmodige. Filmen vandt i år en Oscar for bedste internationale film.
Monster
Hirokazu Kore-eda er manden bag mesterværker som "Nobody Knows", "Min søns familie" og "Shoplifters", men med "Monster" har han efter min mening overgået sig selv.
Vi følger drengen Minato, der bliver udsat for fysiske overgreb fra sin klasselærer. Eller gør han? Filmen skifter løbende fokus, og vi bliver som tilskuere præsenteret for forskellige udgaver af sandheden.
En smuk, empatisk, følelsesmæssigt nuanceret film, der minder os om de skjulte lag i selv de mest enkle konflikter.
Det subtile manuskript er skrevet af Yuji Sakamoto, og soundtracket er af den nu afdøde komponist Ryuichi Sakamoto er hypnotisk. Jeg tror aldrig, jeg har set en film, hvor fortællingen væves så elegant sammen. Skuespillet - især fra børnene - er fremragende og føles top-autentisk.
Fire døtre
En barsk, eksperimenterende og fremragende tunesisk dokumentar. To af Olfas fire døtre, Rahma og Ghofrane, er forsvundet efter at være blevet radikaliseret.
Dokumentarfilmen er eksperimenterende, idet den anvender et innovativt greb ved at inkludere skuespillere til at spille de manglende døtre, hvilket skaber en unik blanding af genrer og fungerer som en form for terapi for Olfa og hendes to yngste døtre.
Ben Hania balancerer elegant mellem det personlige og det politiske, og filmen afdækker både de sociale strukturer og de dybt personlige traumer, der præger familiens liv.
Fortællingen er ikke kun et portræt af en familie, men også en skarp kritik af kvinders vilkår i et patriarkalsk samfund.
"Fire Døtre" er barsk og efterlader seeren med en følelse af uro og refleksion over temaer som moderskab, identitet og valget mellem frihed og loyalitet. En stærk og modig film, der fortjener kæmpe ros for sin originalitet og dybde.
