Biblioteket anbefaler: Bogen "Blomsterdalen"
Niviaq Korneliussens roman "Blomsterdalen" er både tragisk og brutal, men midt i mørket finder vi også på enkelte solstrejf.
Af Signe Langtved Pallisgaard
Niviaq Korneliussens uafrystelige roman Blomsterdalen har selvmordet som hovedtema. Eller måske snarere hvordan man taler om – og konsekvensen af ikke at tale om – et selvmord. Men det er også en roman om kærlighed, om tabu, om skam og om kulturkløften mellem Grønland og Danmark.
Romanens navnløse jeg-person har for første gang selvmord inde på livet som 13-årig, da hendes kærestes kusine begår selvmord. Hovedpersonen afbryder sit antropologistudie i Århus for at rejse op til kæresten og dennes familie, der bor mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq.
Uden for byen ligger Blomsterdalen, hvor de navnløse grave på kirkegården er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger til himlen i den rene, hvide sne.
Den indre deroute
Udadtil er alt, som det skal være: Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder hendes verden at smuldre, og en nedtælling begynder.
Blomsterdalen er en tragisk og brutal roman, der dog også er fuld af lys. Det er en roman fuld af humor, kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.
Om Niviaq Korneliussen
(f. 1990) og opvokset i den sydgrønlandske by Nanortalik. I dag bosat i Nuuk.
I 2014 udkom hendes første roman – HOMO sapienne, der fortæller fem unges historier om køn, identitet og kærlighed i Nuuk. Bogen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Politikens Litteraturpris.
I 2020 var Niviaq Korneliussen klar med sin anden roman, Blomsterdalen, som hun har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for i 2021. Romanen blev også nomineret til Politikens Litteraturpris 2020, Montanas Litteraturpris 2020 og Kritikerprisen 2020.
