Biblioteket anbefaler: Bogen "Frankenstein - eller den moderne Prometheus"

"Forhadte dag, hvor jeg fik liv!" udbrød jeg forpint. ”Forbandede skaber! Hvorfor frembragte du et uhyre så ækelt, at endog du selv vendte dig væk fra mig i væmmelse?”

Dette citat indkapsler den smertefulde ensomhed, som Frankensteins monster oplever. Det er en påmindelse om, hvordan afvisning og mangel på tilhørsforhold kan knuse selv den reneste sjæl. Monsteret blev født uden skyld, men samfundets og hans skabers afvisning gjorde det til et symbol på tragisk isolation.

En fortælling om skabelse, ansvar og menneskets etiske grænser

Historien om Frankensteins monster er en tragisk historie. Frankenstein handler om den ambitiøse videnskabsmand Victor Frankenstein, der lykkes med at skabe et levende væsen ud fra dødt materiale. Da Frankenstein ser sin skabning, indser han, at skabelsen er en forfærdelig fejl, og han afviser den. 

Skabningen, som aldrig får et navn, men blot kaldes ”Monsteret” forsøger at finde sin plads i verden, men mødes med frygt og afsky af samfundet. Gang på gang bliver det afvist, og i sin afgrundsdybe ensomhed fyldes monsteret af hævnlyst og vender sig mod sin skaber.

Kunstig intelligens og hvad vil det sige at være menneske?

Monsteret i Frankenstein repræsenterer konsekvenserne af at handle uden ansvar. Mens Victor søger viden og magt, svigter han sit eget skaberværk og efterlader det i en verden uden støtte eller kærlighed. Som læser kan man ikke undgå at reflektere over, hvad det vil sige at være menneske, eller måske i virkeligheden hvad det vil sige at være menneskelig, og ikke mindst hvilke grænser vi bør respektere i vores handlinger. 

Historien er dermed en tidløs fortælling, som taler direkte ind i den igangværende udvikling af kunstig intelligens, som i disse år hastigt er i gang med at forandre vores verden. Ligesom Victor Frankenstein, der skaber et væsen uden at overveje konsekvenserne, må vi i dag spørge os selv, hvilke grænser vi skal sætte for den teknologiske udvikling, og hvordan vi kan tage højde for de etiske og menneskelige konsekvenser. 

En dyster og tankevækkende roman

Frankenstein er en dyster og tankevækkende roman, der udforsker temaer som ensomhed, identitet og ansvar. Romanen viser, hvordan både Victor Frankenstein og hans skabning er fanget i hver deres form for isolation: Victor i sin besættelse af videnskab, og monsteret i sin tvungne eksistens uden kærlighed eller accept.

Shelley skriver med en blanding af følsomhed og gru, der gør historien hjerteskærende og uforglemmelig. Man må spørge sig selv: Hvem er det virkelige monster? Skaberen, der undlader at vise omsorg, eller skabningen, der reagerer på verden med vold og fortvivlelse? Det er en bog, der bliver ved med at klinge længe efter sidste side.

Alt i alt er Frankenstein en roman, der stiller skarpt på den menneskelige natur og de farer, der kan opstå, når ensomheden bliver for stor en byrde at bære. Shelleys udforskning af disse temaer er stadig relevant i dag, og bogen rummer en dybde, som gør den til mere end bare en gotisk horrorfortælling.

Gentofte bibliotekerne har fokus på AI

Den nyligt udgivne Frankenstein – eller den moderne Prometheus fra 2024, oversat af Jakob Levinsen og med forord ved Merete Pryds Helle er særlig værd at fremhæve. Sproget er nutidigt med respekt for den oprindelige historie, og Merete Pryds Helles forord lægger en god bund til at forstå i, hvilken tid bogen er skrevet, samt hvorfor denne klassiker stadig er aktuel i dag.

Har du lyst til at høre mere om menneskeskabte kunstige intelligenser, kan du her i foråret finde foredrag om kunstig intelligens på flere af bibliotekerne, blandt andet foredrag om hvad kunstig intelligens vil betyde for vores liv og hverdag fremover, spændende film og ikke mindst Gentofte Bibliotekernes nye podcast, Genlæst, som også udgiver et afsnit om kunstig intelligens i løbet af foråret.