Litteratur

Biblioteket Anbefaler: Bogen "Calluna"

Calluna er årets debutroman. Med sin formbevidsthed og eksperimenterende form forbinder den klimakrisen, arbejde og kærlighed med et præcist, nysgerrigt og ømt sprog, der rumsterer i sindet længe efter, man har vendt den sidste side.

Af Emil Busch Madsen

Calluna. Det latinske slægtsnavn for planten hedelyng og navnet på den danske forfatter Gry Stokkendahl Dalgas fantastiske romandebut. 

I fem dele, der springer i tid og sted, skriver Dalgas med en skrøbelig, præcis og nysgerrig stemme, som på poetisk vis formår at stille skarpt på både artsudryddelse, det danske a-kassesystem, køn, slægter og kærlighed.

Gry Stokkendahl Dalgas
Foto: Andreas Bøcher
Bogen Calluna

Form, fascination og fortid

I de fem dele bevæger læseren sig gennem forskellige former: citater fra fortællerens slægtning den danske forfatter Enrico Mylius Dalgas, dagbogsnotater, digte og lister over uddøde arter. 

Det giver et dvælende og rytmisk tempo, som langsomt og sikkert undersøger og afdækker den udbytning af menneskers arbejde, udpining af jorden og udryddelse af arter, som finder sted i fortællerens og i slægtningens tid. 

Allerede i begyndelsen af værket ses det i et af citaterne fra Enrico Mylius Dalgas Geographiske Billeder af Heden en poetisk geografi af den jyske hede som bruges kollageagtigt: 
 

”Thi ved hvert Skridt, vi gaar bliver vi mere og mere opmærksomme paa, at vi vandrer i gammel Skovbund, og at betingelserne for Plantning er tilstede”. 


Det er lavmælt, ildevarslende og nærmest profetisk for, hvordan heden er blevet mere og mere opdyrket til fordel for landbrug. 

Sommerfugle 

I romanens anden del, Perlemorrandøje, får læseren for alvor indblik i Stokkendahls eminente blik for, hvordan sommerfuglearter i Danmark er blevet færre og færre: 
 

”En arts enorme tid. Markerne omsluttede deres skov. 

En sommer var der kun én perlemorrandøje tilbage, og den landede på en flad sten, og den fandt ingen mage”. 


Så præcist, trist og ømt kan artsudryddelse beskrives. 

Arbejde

Romanens næste store tema er arbejde. Eller rettere: hvordan arbejder man i et samfund, som er indrettet til at arbejdskraft udnyttes og dem, der ikke kan arbejde stigmatiseres. 

Værket tager livtag med jobcentersystemet, aktivering og arbejdsliv. Fra meningsløst fabriksarbejde til hårdt fysisk arbejde på en planteskole og freelancearbejde som forfatter. For det lykkedes jeget at få en karriere som forfatter. Men på hvilke vilkår? Som der står efter en samtale mellem jeget og en ven: 
 

”freelancepanikken:

Man siger ja til alt for meget, fordi man

frygter, at hvert eneste jobtilbud er

det sidste, man nogensinde vil få”.


Romanen viser på fornemste vis, hvad det er for nogle arbejdsvilkår i dag. Ikke mindst viser den, hvordan vi udpiner vores jordklode, og hvordan vi også udpiner og udbrænder os selv. Vi brænder ud, som jeget, og bliver handlingslammede og angstfyldte. 

At slynge sig ind i hinanden

På trods af pres og udmattelse oplever jeget også kærligheden. I starten og slutningen hører vi om kæresten Isak, og i tredje del møder jeget Emma, som også er i aktivering.

Jeget og Emma indleder et kærlighedsforhold, der viser den ømhed og omsorg, vi og vores jord har brug for: 
 

”Hvad har du lyst til? Hun spørger: Hvad kan du holde til? Vi slynger os ind i hinanden, glemmer, at vi kun er kolleger fra Planteskolen, kun kender hinanden flygtigt, fortaber os og mødes igen, tørre og våde, varme og ru, behårede og glatte, syrlige og salte”.


Calluna er årets debutroman. Med sin formbevidsthed og eksperimenterende form forbinder den klimakrisen, arbejde og kærlighed med et præcist, nysgerrigt og ømt sprog, der rumsterer i sindet længe efter, man har vendt den sidste side. Til læsere af dansk samtidslitteratur som C.Y. Frostholm, Luka Holmegaard og til læsere af internationale forfattere som Anne Carson.