Biblioteket anbefaler: Filmen "Min Gloria" (2023)

Fænomenale Louise Mauroy Panzani spiller den seksårige Cléo, der i en tidlig alder mistede sin mor til kræft. Hun bor i Paris med sin kærlige, men også sorgramte far, der kæmper for at få det hele til at hænge sammen.

En særlig relation mellem Cléo og Gloria

Moderrollen varetages af Cléos fuldtids-barnepige Gloria - en varm, omsorgsfuld og rolig midaldrende kvinde med rødder på Kap Verde-øerne, ud for Afrikas vestkyst. Deres bånd er helt særligt, hvilket illustreres i nogle skønne og afdæmpet fortalte hverdagsagtige scener. Allerede her, kan man mærke klumpen i halsen, for man ved, at denne skrøbelige tilknytning, naturligt nok, ikke kan vare ved for evigt. 

Cléos ensomme rejse til Kap Verde

Gloria får et opkald fra Kap Verde. Hendes mor er død og hun må rejse hjem for at begrave hende - og med langt tilløb må hun forklare Cléo, at hun ikke kommer tilbage igen. Gennem årene har Gloria sendt penge hjem til sine egne børn - tween-sønnen César og den nu højgravide datter Fernanda på omkring tyve år. Desuden går pengene til Glorias drømmeprojekt, der kan sikre familiens fremtid: opførelsen af et mindre hotel ved den smukke kyst. Byggeriet er godt i gang, men kan blive sat på stand-by, nu når Gloria returnerer. Men hendes børn har brug for hende, især når hun, lige om lidt, skal være mormor. 

Cléos hjerte er knust og hun føler sig forrådt og svigtet. Men inden Glorias bratte afsked, aftaler de med Cléos far, at hun må komme og besøge Gloria på Kap Verde i sommerferien - alene. Som sagt så gjort. Lille seks-årige Cléo tager afsted til øgruppen med de fantastiske strande og til en helt anderledes kultur og levemåde, end dét hun er vant til i Frankrig. Men hun er en ultra-sej pige og navigerer helt fantastisk i de nye omgivelser. Hjemveen er i hvertfald pakket godt væk.

Familiedrama

Men alt er naturligvis ikke lutter idyl. César i særdeleshed, er mere end lunken overfor Cléos besøg. Forståeligt nok, for i en stor del af hans opvækst, har han kun set sin mor i ferier. Jeg føler ikke jeg kender hende - hun betyder intet for mig, er de barske ord han ytrer overfor en ven. Efter Glorias datter, Fernanda, har født, bliver det ikke nemmere. Glorias øgede fokus mod sit nyfødte barnebarn, gør Cléo jaloux og resulterer i filmens mest dramatiske scener. Heldigvis er filmen fortalt i en realistisk men også let tone. Det kammer aldrig over og ender i total tragedie. De svære følelser er vanskelige at håndtere, men de fortager sig over tid. 

Et portræt af komplekse følelser

Min Gloria er fyldt med komplekse dilemmaer, men den knap halvanden time lange film er fortalt ret lettilgængeligt. Den indeholder nogle vigtige underliggende temaer som nykolonialisme, ulighed og sorte mennesker i hvide menneskers tjeneste. Det er tydeligt vigtigt for Amachoukeli-Barsacqs at inkludere disse problematikker, men det forbliver på overfladen, men er oplagte aspekter at diskutere.

Louise Mauroy Panzani med det krøllede hår og store briller, spiller fuldstændig mageløst som Cléo. Da snakken falder på at hendes mor døde af kræft, bryder hun fuldstændig sammen og det føles så ægte og gribende, at våde øjne ikke kan undgås. At en 6-årig, uden på noget tidspunkt at overspille, formår at udtrykke det virvar af følelser den lille Cléo rummer, er simpelthen mesterligt. Ilca Moreno Zega som Gloria, må heller ikke glemmes. Hun er en yderst troværdig figur som den almoderlige Gloria. 

En film om kærlighed og afsked

Alt i alt, er Min Gloria et afdæmpet og rørende portræt om længslen efter en mors kærlighed. Den indeholder en del barske afskeder, men efterlader trods alt publikum i troen på, at det hele nok skal gå.