Biblioteket anbefaler: Filmen "Better Day"

Better Day lægger storslået fra land med en genial åbningsscene, hvor vores hovedperson, Thomas (Morten Kjær i topform), sidder alene på en mørk scene med sin guitar kun oplyst af et enkelt spotlys. Hans dybe stemme fylder rummet. Det er stort, det er smukt… Og det er… nej det bør ikke afsløres, hvad det mere er.

Vi følger bandet Car Crash fra Grindsted, der kæmper med små jobs og store drømme, og meget af charmen ligger i spændingsfeltet mellem den klassiske drøm om at slå igennem og den grå hverdag.
 

”Filmen er helt sin egen, forfriskende original og bærer den samme rockstjerneenergi og attitude, som dens fiktive band bærer i hjertet.” (bandsoftomorrow.com)

Humoren er kærlig og genkendelig. Thomas ser sig selv som seriøs kunstner, men må gang på gang sluge sin stolthed og spille ”Sådan nogen som os” til såkaldte ballejobs, mens vennerne egentlig bare er glade for, at der er gratis øl og lidt kontanter. Man både griner og krummer tæer, fordi man forstår følelsen af at ville noget mere, men alligevel sige ja til det, der nu engang er. 

Maksimal underholdning på minimalt budget

En lørdag eftermiddag opdager bandet, at de har overset en invitation til at spille i København. Samme aften. Så er gode dyr rådne! Kan de nå det? Og hvem kan køre, når alle har drukket øl i øvelokalet?

Undervejs krydres historien med små, præcise biroller: den jordbundne kollega i børnehaven, de snobbede københavnere og et uventet musikikon, der dukker op med selvironi og gode råd. Der er hele tiden små komiske sammenstød – i bilen, på vej over broerne, i mødet med storbyen – uden at filmen mister kærligheden til karaktererne.

Filmen blev optaget på bare to uger, og man mærker tydeligt det minimale budget, men det gør ikke filmen mindre underholdende.

 Instruktør Mads Erichsen siger selv:

”Det er, hvad jeg kalder for en tragisk feelgood film, fuld af musik, humor, smerte og hjerte. Den er baseret på den sidste øver, jeg havde med mit gamle band for over 10 år siden og handler i sin kerne om succes, og om, at det er okay ikke at få det. Lidt som en modpol til den sædvanlige musikfortælling, der udelukkende skildrer musikere med succes” (JydskeVestkysten).