Biblioteket anbefaler: Bogen "BAR"
Kristian Ditlev Jensen har skrevet en ”Hvad nu hvis …” – en kontrafaktisk selvbiografisk roman om et liv med alkohol som livsledsager … og hvad, der kunne være sket, hvis ikke vandvognen var kommet forbi.
Af Paul Calderara Eskekilde
”Du skal virkelig forestille dig det her som en skillevej. Du står ved den nu. Det er nu, du skal vælge,” sagde terapeuten. ”En skillevej?” ”Du har to muligheder herfra. Den ene vej kan føre til et relativt normalt liv. Jeg tænker faktisk, at det kan føre til et godt liv.” ”Og det andet liv?” spurgte jeg”.
Vi er godt tre fjerdedele inde i romanen, og Kristian Ditlev Jensen sidder på alkohol-coachen Christopher Billes kontor. Indtil nu har vi fulgt Kristian som barn i Holbæks underklassemiljø i 1980'ernes Holbæk. Vi har været med ham på gymnasiet, da han dimitterede, fik job på en bar, og flyttede til København for at læse videre på universitetet.
Og vi har set ham over skulderen på Forfatterskolen, da han fik job som litteraturkritiker på Politiken, og rejst med ham over det meste af kloden – har set, når en kæreste i ny og næ er kommet forbi og forsvundet. Vi har fulgt en mand, hvis liv minder om en nomadetilværelse, professionelt og privat.
En ambitiøs ung mands deroute
Gennem alle disse år har alkohol på den ene eller anden måde været i Kristian Ditlev Jensens liv. Først som tilskuer, men fra 13-14-års alderen som aktiv indtager. To-tre øl til fester bliver til flere fadøl på en bar, hvor han også bliver bartender, til en fandens masse bajere på universitetet.
Aftenerne bliver længere, morgenerne forsvinder, og alligevel formår Kristian langt hen ad vejen at holde skindet på næsen, selvom forbruget hele tiden stiger. Og pludselig, i takt med mængderne, er det som om det hele skrider.
Da Kristian endelig opsøger alkohol-coach Christopher Bille, er han flygtet til London i ly for bankgæld, der nærmer sig to millioner. Han har brændt de fleste broer, har flere forliste forhold bag sig, og han føler sig ensom.
Flere gange har han forsøgt at stoppe, hvad der i en dansk alkoholkultur ikke altid er lige nemt: "En danskvand? Det mener du ikke!?". Men hver gang er han faldet i igen og er nu kommet op på to flasker gin om dagen … plus det løse.
Stof til eftertanke
På trods af det tunge emne flyver man igennem BAR. De korte kapitler er med til at understrege, hvor stærkt det går – og hvordan det føles, når man arbejder med 100 kilometer i timen og ofte i en enorm alkoholtåge. Og med Kristian Ditlev Jensens sanselige og smukke sprog – ledsaget af en imponerende detaljerigdom – bliver det ved gud aldrig kedeligt.
Om det er den virkelige eller fiktionens Kristian Ditlev Jensens oplevelser vi læser om, er ikke altid lige let at afgøre. Men det er heller ikke vigtigt. Hvad der er vigtigt, er, at Kristian Ditlev Jensen med BAR har givet os muligheden for at se verden igennem linserne på mand, der udvikler et alkoholmisbrug.
Det er rå kost, der giver masser af stof til eftertanke. Alligevel føles BAR ikke som en løftet pegefinger – en dom over vores samfund og alkoholkultur. Det er personligt, og det er befriende.
Vi er nu tilbage på terapeutens kontor. Kristian skal træffe en beslutning … Hvad der sker herfra skal ikke afsløres. Kun at vi her for alvor bevæger os ind i fiktionens verden, væk fra den virkelige, hvor Kristian Ditlev Jensen nu har været tørlagt i over ti år.