Biblioteket anbefaler: Bogen "Pige, 1983"

”Ved at skrive det der skete, ved at fortælle historien så sandfærdigt som jeg kan, forsøger jeg at samle dem i én krop – kvinden fra 2021 og pigen fra 1983. Jeg ved ikke om det er muligt”.

Linn Ullmanns roman Pige, 1983 er et møde mellem forfatteren som ung pige og hendes 55-årige nutidige jeg. I fragmenterede erindringsglimt forsøger hun at rekonstruere vinteren 1983, hvor hun som 16-årig bliver spottet af en kendt modefotograf i en elevator i New York, og hvor hun for første gang møder det længe ventede blik fra en mand: 

”Jeg vil være objektet, midtpunktet, målet for en andens begær.” 

Den 44-årige fotograf inviterer pigen til Paris, hvor han vil fotografere hende til det franske modeblad Vogue. Pigen tager afsted mod moderens vilje. Hun farer både i overført og bogstavelig forstand vild i Paris’ gader og ender hjemme i fotografens seng. 

”Det er uanstændigt, det er frydefuldt”.

Denne sætning indkapsler ret godt det kontrastfyldte omkring oplevelserne i Paris. Mødet med den ældre mand vækker både begær, lyst og skam. Det seksuelle forhold virker både tiltrækkende og frastødende på den unge pige. Efter samlejet kaster hun op på fotografens badeværelse.

Glemsel og erindring

”Det jeg ikke husker, som kun dukker op som drømme, fornemmelser eller smerter, kan ikke skrives, men skal alligevel skrives”.

Den voksne fortæller forsøger at genkalde sig den unge piges tanker og følelser, men hukommelsen er fuld af huller. Desuden kæmper hun med en depression og må derfor digte sig frem for at fylde hullerne ud og holde sammen på historien.

I et interview i Politiken beskriver Linn Ullmann netop skriveprocessen og samspillet mellem minderne og glemslen: 

”Når jeg skriver, arbejder minderne og glemslen sammen. Glemslen er et rum af muligheder, hvor man kan digte og forestille sig, hvad der skete”.

I Pige, 1983 fortsætter Linn Ullmann udforskningen af hukommelsens digteriske kraft, som hun begyndte på i romanen De urolige fra 2015. Romanen har ligesom Pige, 1983 tydelige selvbiografiske træk. De urolige handler om en pige, der vokser op med to kunstnerforældre, som kræver meget plads, og om hvilke omkostninger det har for datteren.

Kompositorisk springer den ligesom i Pige, 1983 frem og tilbage i tid, hvor der veksles mellem pigen og den voksne jeg-fortæller. De urolige og Pige, 1983 er henholdsvis første og andet bind i en planlagt trilogi.

#MeToo

Pige, 1983 er en stærk og modig bog om lyst og begær og om magt og afmagt. Tematikken i romanen lægger sig på mange måder i forlængelse af debatten om #MeToo og kan umiddelbart læses som en overgrebshistorie.

Fortællingen har dog langt flere nuancer, der både beskriver den modne mands magt og manipulation og den unge kvindes lyst og trang til bekræftelse. Den efterfølgende følelse af rådvildhed og skam hos den unge pige efterlader dog denne læser med lidt ondt i maven.

Pigen farer ikke kun vild i Paris, men også i sine egne følelser, og rejser derfor (heldigvis) hurtigt hjem igen til moderen i New York. Der er ingen tvivl om, at oplevelserne i Paris har indtaget en betydelig plads i fortællerens bevidsthed – også selvom mange detaljer er forsvundet undervejs i glemslen:

”En vinternat i 1983 gik en pige vild. For at finde hende – og det var dét der var det oprindelige projekt – måtte jeg også finde ham. Jeg måtte finde dem sammen, ikke lade dem være i fred. Hvorfor det? Fordi pigen ikke lader mig være i fred”.