Nobelprisen 2024: Uforudsigelig som aldrig før

Årets uforudsigelighed afspejles i det brede felt af kandidater. De seneste 10 år har fire kvinder fra den vestlige verden vundet prisen. 

Senest den franske forfatter Annie Ernaux i 2022, før hende amerikaneren Louise Glück (2020), polske Olga Tokarczuk (2018) og hviderusseren Svetlana Alexievich (2015), og derfor tyder det på, at vindere i år skal komme fra et af følgende geografiske områder: Asien, Sydamerika, Afrika eller de arabiske lande.

Kinesisk bookmakerdarling

Bookmakernes favorit varierer en smule, men én går igen: Den kinesiske forfatter Can Xue. Xue blev allerede sidste år nævnt som en af de største favoritter, og da vi skal tilbage til 2012 for at finde den seneste kinesiske vinder, nemlig Mo Yan, er hun det absolutte topbud. Den seneste asiatiske modtager af prisen, Kazuo Ishiguro, finder vi i 2017, og det styrker også Can Xues kandidatur.

Mænd med meget prosa

En række andre bud hos bookmakerne er: Thomas Pynchon, Péter Nádas, László Krasznahorkai og Mircea Cărtărescu. Fælles for dem alle er, at de har været kandidater i mange år og skriver lang og flot prosa, men i år lugter det af, at de europæiske og amerikanske mænd må stå i baggrunden. Selvom Salman Rushdie har et bredt og imponerende forfatterskab bag sig, peger pilen heller ikke i hans retning, hvis du spørger bookmakerne. 

Kvinder, der kan

Skal vi kigge på nogle kvindelige kandidater, så er den canadiske forfatter Anne Carson et af de mest oplagte bud, men igen synes de seneste års vindere at trække hende ned. Især da amerikanske Louise Glück vandt prisen i 2020. Derudover kunne Margaret Atwood være i spil, men hun har formentlig haft for stor kommerciel succes med Tjenerindens fortælling. Akademiet plejer at vende blikket bort fra forfattere med stor kommerciel succes.

Den danske forbindelse

En dansk modtager synes også langt væk, men det er bestemt ikke utænkeligt, at Danmark inden for de næste 10 år kan få en ny Nobelprisvinder. Helle Helle har flere gange været nævnt i forbindelse med prisen, men også Solvej Balle har øget sine chancer markant med sin ufuldendte septologi Om udregning af rumfang. Derudover kan man heller ikke udelukke, at en stor stilistisk forfatter som Josefine Klougart på sigt kan modtage den prestigefyldte pris.

Canadisk hjertebarn og russisk systemkritik

Mit helt personlige håb er, at Anne Carson med sin unikke blanding af poesi, akademiske tekster og genrehybrider om oldgræske myter får prisen. Jeg forventer dog, at Akademiet vælger at gå med en kvinde fra et ikke-europæisk land. Lyudmila Ulitskaya fra Rusland er et rigtig solidt bud, men Akademiet plejer at afholde sig fra at vælge forfattere, hvor forfatterens hjemland er i en regulær krig. 

Mesterfortælleren Parsipur

Mit bud er, at Akademiet peger på den iranske forfatter Shahrnush Parsipur. Dels på grund af Parsipurs politiske engagement mod det iranske regime, hvor Parsipur har siddet i fængsel for at skrive om kvinders rettigheder og seksuelle frigørelse i bogen Kvinder uden mænd. 

Og dels fordi hun, som sin danske oversætter Nazila Kivi nævner i efterordet til den seneste bog Mænd fra forskellige civilisationer, er den blot anden (!) iranske kvinde til at skrive romaner. 

Derudover er Parsipurs evne til at skrive om både mænd og kvinder, men særligt kvinders ret til frihed, helt ekstraordinær. Og det gør hun meget varieret. Til tider er det humoristisk prosa, andre gange er det magisk realisme og syrede narrativer, og til tider koncis civilisationskritik fortalt som fabelagtige lignelser med rod i traditionel persisk digtning. 

Akademiet kan derfor pege på en politisk engageret forfatter, der har en helt særegen evne til at veksle mellem traditionelle persiske former, magisk realisme og vestlig romankunst, hvor kvinders ret til at leve et frit liv er hovedtemaet og læseren gribes og indigneres på samme tid. 

Med hendes unikke skrivestil, beundringsværdige mod og personlige modstand mod undertrykkende regimer vil Parsipur være en oplagt modtager af Nobelprisen i litteratur 2024.