Film

Biblioteket anbefaler: Filmen "Buena Vista Social Club"

Wim Wenders’ ikoniske dokumentar fra 1999 vækker Cubas glemte musiktraditioner til live med farver, nærvær og tidløs charme.

Af Morten Krøier Grützmeier

Den grå og våde vinter kan give langt de fleste mennesker trang til solskin og god musik. Det er der rig mulighed for i Wim Wenders dokumentar fra 1999 med musik fra lokale musikere på Cuba.

Fra filmen Buena Vista Social Club
Foto: Filmstriben

Da Fidel Castros revolution strømmede hen over Cuba, blev meget af den cubanske musik, som eksisterede på øen, ikke længere optaget. Hverken som lydmedie eller visuelt.

Det gjorde Ry Cooder noget ved i midten af 90’erne, da han optog og udgav et album med musikere fra fortidens storhed – nu med mange flere år på stemmebåndet. Albummet blev en kæmpe succes og ligeledes filmen.

Glæden smitter

Filmen er et billede på Cuba, som rent visuelt er gået i stå i 1959, men en musik og medmenneskelighed som er lige så vital og levende som nogensinde. Farverne er dusede og afskallede på de gamle bygninger, hvor musikerne spiller deres numre. Det forgår på gamle teatre, lukkede bygninger eller ved havet.

Glæden ved musikken og den menneskelige nærhed er smittende, særligt i en mørk vintertid.

Mere info om "Buena Vista Social Club"

Icon Description

Udgivet: 1999

Instruktør: Wim Wenders

Medvirkende: Ry Cooder, Ibrahim Ferrer, Rúben González m.fl.