Biblioteket anbefaler - Bøgerne "Accabadora" og "At give liv"

Moderskab, nye familieformer og queerliv. I en tid hvor erfaringer med netop disse emner bliver mere synlige, synes det vigtigere end nogensinde at læse om andres oplevelser. Det bliver bestemt ikke mindre spændende, når man samtidig får et indblik i traditioner fra en isoleret ø. Og kan en enkelt forfatter virkelig samle det hele? Ja, det kan Michela Murgia, som jeg varmt vil anbefale alle at læse.

At tage og give liv – sådan kan man beskrive Michela Murgias forfatterskab. Gennem det meste af sit liv skrev hun om familieforhold og moderskab. Tag for eksempel hendes hovedværk Accabadora – et stemningsfuldt og fascinerende værk, der sætter sardiske traditioner over for Italiens kristne kultur i 1950’erne.

Den usædvanlige titel Accabadora refererer til en gammel sardisk skik, hvor en kvinde hjælper døende med at afslutte livet og samtidig giver råd om forbandelser. I bogen udforsker Murgia politiske, sociale og eksistentielle temaer som moderskab, død og tilvalgt familie.

Hun bruger et forvrænget og til tider særligt billedsprog: ”Det duftede af farve,” skriver hun og maler sanselige, abrupt skiftende scener. Billederne føles genkendelige, men forbliver alligevel forvrængede. De valg, hun gør i formen, spejler de mærkelige skikke og traditioner, som bogen kredser om – og ikke mindst de komplekse relationer, den skarpt zoomer ind på.

Accabadora

”Filus de anima, sjælebørn.

Sådan kalder man de børn, der bliver født to gange, af den ene kvindes fattigdom og den anden kvindes ufrugtbarhed”.

Handlingen foregår i tre spor: Det første skildrer forholdet mellem sjælebarnet Maria og accabadoraen Urrai. Det andet spor fokuserer på Accabadora-skikkelsen som central figur, og det tredje følger hovedpersonen Maria, som arbejder som barnepige i Norditalien.

Det første spor udforsker de dybe eksistentielle spørgsmål, når den unge Maria bliver adopteret som sjælebarn af Bonaria. Filus de anima er en gammel sardisk skik, hvor et barn fra en fattig familie og en barnløs kvinde kan blive mor og datter. Her får læseren et indblik i en kompliceret relation, især fordi Urrai spiller en central rolle i en familiefejde, hvor en forbandelse og et dødsfald får alvorlige konsekvenser for deres forhold.

Murgia skriver stærke dialoger og sætninger, der går direkte til kernen i nutidens debatter om skyld og skam: "Skylden begynder i lighed med menneskene først at eksistere når nogen får øje på den.” Mange af disse eksistentielle, sociale og politiske temaer optog Murgia hele livet – ja, endda også efter hendes død, med det posthumt udgivne værk At give liv.

At give liv

I sin posthume essaysamling reflekterer Michela Murgia over, hvad det vil sige at være queer og mor. Med en manifestlignende tilgang bevæger hun sig gennem den patriarkalske forståelse af graviditet, familie og moderskab ,og hun har et særligt blik for de økonomiske og etiske dimensioner. 

Essaysamlingen samler trådene fra Accabadora op, særligt når det gælder tilvalgt familie og moderskab, men her er Murgia både mere politisk og mere personligt investeret. Sproget er klart, og sætningerne står knivskarpt. Hun viser med stor præcision, hvordan moderskabet historisk har været låst fast til graviditet og blodsbånd – det, hun kalder familisme.

Gennem sin diskussion af familisme og surrogasi viser hun, hvordan en queer forståelse kan åbne for nye måder at tænke moderskab på. Et moderskab, der ikke er bundet til én identitet, men formes gennem relationer, der, hvor man både lever som queer og som mor.

Eller som Murgia smukt formulerer det: 
 

”Queerness er valget af at bebo tærsklen mellem identiteter (forstået som de masker, der definerer os), i det man accepterer fra gang til gang at udtrykke, hvad man ønsker, eller hvad man mener rummer løftet om den mest autentiske relationelle lykke”.

Michela Murgia skrev med både engagement og indignation om moderskab, familie og samfundets mest sårbare. Hendes romaner er for dem, der søger sanselige og tankevækkende fortællinger – hendes essays for dem, der vil forstå mere om moderskab, surrogasi og de undertrykkelsesmekanismer, vi stadig lever med i dag.