Biblioteket anbefaler: Bogen "Hvem slog min far ihjel"
En rå og rørende fortælling om en søn og hans far – og et skarpt opråb mod den politik, der sætter sig helt konkret i menneskers kroppe, familier og liv.
Af Morten Krøier Grützmeier
I Hvem slog min far ihjel kaster Édouard Louis sig frygtløst ud i en fortælling om sin barndom og især om forholdet til faderen. Han skriver uden filter og skåner hverken sig selv eller sin familie.
Det er en historie om vold, tavshed og skam, men også om et bånd, der trods alt ikke kan brydes. Faderen er hård og ofte fjendtlig over for sønnen, men samtidig viser han en næsten ordløs loyalitet, når andre uden for familien retter kritik mod Edouard.
Det dobbelte – hårdheden og loyaliteten – gør skildringen både smertelig og rørende.
Edouard Louis’ bog er ikke kun en personlig beretning. Den er også en skarp samtidsdiagnose. Med præcision går han i rette med den sociale klasse, han selv er rundet af, og han retter fingeren direkte mod politikere på tværs af det politiske spektrum.
Han viser, hvordan deres beslutninger om nedskæringer og reformer ikke forbliver abstrakte, men tværtimod får helt konkrete og ofte ødelæggende konsekvenser for hans fars krop og liv. Den politiske virkelighed trænger sig på i hver eneste sætning og bliver til en helt fysisk erfaring.
Brænder fast
Bogen er kort, men intens. Louis’ sprog er enkelt, nærmest nøgent, men netop derfor også så skarpt, at det går direkte i hjertet. Det er en fortælling, der forener det intime og det samfundsmæssige: et portræt af en far og en søn, men samtidig et vredt opråb mod et politisk system, der svigter de mest udsatte.
Hvem slog min far ihjel er en bog, der brænder sig fast. Den minder os om, at politik aldrig er noget fjernt – den sætter sig i menneskekroppe, i familier og i livshistorier.
