Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Tickets
Litteratur

Mord på biblioteket

15.03.18
Mød danske Julie Hastrup og Jesper Stein, svenske Emelie Schepp og engelske Daniel Cole når Hovedbiblioteket varmer op til Krimimessen i Horsens.

Kom til en skrækindjagende aften i krimiens tegn.
Daniel Cole er 33 år. Han er tidligere ambulanceredder og har desuden arbejdet i det britiske redningsbådsberedskab. Kludedukken er hans debutroman, og den blev på rekordtid solgt til udgivelse i mere end 30 lande. Daniel Cole bor i Bournemouth.

Julie Hastrup er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio. Julie bor i København og Mirakelmanden er den sjette selvstændige roman i serien om Rebekka Holm.

Emelie Schepp udgav i 2013 sin debutroman Mærket for livet på eget forlag, og med et salg på over 40.000 eksemplarer, regnes hun for Sveriges største selvudgiversucces. De fire bøger i serien har solgt over en million eksemplarer i mere end 30 lande. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der to år i træk har vundet prisen som Årets Deckarförfattere.

Jesper Stein, der er uddannet journalist, debuterede i 2012 med Uro,der indbragte ham Det danske kriminalakademis Debutantpris. I 2013 udkom bind to i serien om vicekriminalkommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird. I 2014 fulgte Akrash, og året efter Aisha, som han modtog De Gyldne Laurbær for. 

Program: 

19.00: Velkomst ved Mette Keinicke og Helle Skov Wacher 
19.05: Del 1 på engelsk: Daniel Cole og Emelie Schepp i samtale med Helle Skov Wacher. 
19.40-20.00: Pause med bogsalg og signering
20.00: Del 2 på dansk med Jesper Stein og Julie Hastrup i samtale med Mette Keinicke. 
20.40-21.00: Mulighed for signering og snak med Hastrup og Stein.

Tilmelding her på genbib.dk