Foto: Forstbotanisk Have, Dit Gentofte – fotograf Inge Dahl-Madsen
Foto: Forstbotanisk Have, Dit Gentofte – fotograf Inge Dahl-Madsen

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Mødested: P-pladsen ved Ellensvej/Ørnekulsvej
Target
For voksne
Litteratur

Ud i naturen med litteraturen

29.09.21
Tre onsdage i september inviterer Gentofte Hovedbibliotek udenfor til en spadseretur i naturen tre forskellige steder i Gentofte. Hver gang taler vi om et værk, hvor naturen spiller en særlig rolle.

Hvad gør naturen ved litteraturen? Hvad er forholdet mellem sprog og natur, mellem litteratur og natur, og hvordan skal vi tolke opblomstringen af naturen i den nye litteratur? Som en nyromantisk tendens, hvor den uspolerede natur hyldes som en guddom? Eller som en omvending af magtforholdet mellem menneske og natur, når naturkræfter truer menneskets eksistens?

Litteraturformidler Christine Fur Fischer guider rundt i værkerne, mens vi bevæger os omkring i naturen. Bøgerne er bestilt hjem til Gentofte Hovedbibliotek, hvor de kan afhentes. Husk tøj og sko efter vejret. 

Datoer:

1/9 kl. 16.00-17.00: Charlotte Weitze: Rosarium i Forstbotanisk Have i Charlottenlund
(Mødested: P-pladsen på Bregnegårdsvej) 

15/9 kl. 16.00-17.00: Rakel Haslund-Gjerrild: Alle himlens fugle i Christiansholms Mose i Klampenborg (Mødested: Indgangen ved Christiansholmsvej/Schimmelmannsvej) 

29/9 kl. 16.00-17.00: Inger Christensen: Græs og Alfabet i G.N. Brandts Have i Ordrup
(Mødested: P-pladsen ved Ellensvej/Ørnekulsvej)
 

Tilmelding til Christine Fur Fischer på cffi@gentofte.dk