Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Musik

Koncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk

21.06.19
Albertes sange er lydsporet til mange års fester og lyse sommernætter.

Alberte og hendes mand og musikalske makker, Andreas Fuglebæk, har noget på hjerte om den tid, vi lever i. En duokoncert skal helst føles som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intimkoncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duokoncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- - og især - opture.

Kl. 17:00 er der børneteater (fra 6 år) med teatret Passepartout, der opfører Shakespeares klassiker King Lear i en ordløs, sprudlende dukketeaterversion. Læs mere her.

Fra kl. 17.30-19:00 inviterer Hovedbiblioteket til en hyggelig fællesspisning i det fri. Læs mere her.

Gratis. Ingen tilmelding.