Biblioteket anbefaler: Bogen ”Lysmesse"
I Harald Voetmanns "Lysmesse" får vi historien om Sankt William af Norwich – drengen, der blev centrum for en af middelalderens mest omdiskuterede beretninger om rituelt mord.
Af Paul Calderara Eskekilde
Vi befinder os midt i det, historikere i dag kalder ”Anarkiet” – en periode præget af borgerkrig og kaos i England i det 12. århundrede. Det sætter sit præg på livet inden for klostermurene, men det er ikke det, der fylder mest i beretningen.
Det er munkene fra Sanctæ Trinitatis Norwicensis, som har sat sig for at fortælle historien. Den begynder den dag, Thomas af Monmouth ankommer til klosteret, men tager for alvor fart, da han beslutter sig for at skrive Sankt William af Norwichs liv og martyrium: William, skindberederlærlingen, der fem år forinden – ifølge Thomas’ bog – blev offer for et ritualmord begået af jøder som led i en større jødisk sammensværgelse.
Snart flokkes pilgrimme til Williams grav, hvis lys kun vokser i takt med, at Thomas føjer flere bøger til beretningen om Williams liv, død … og mirakler. Præcis hvorfor munkene føler et sådant behov for at fortælle denne historie, har de selv svært ved helt at få greb om – ud over en nagende fornemmelse af, at noget ikke føles rigtigt.
Løgn og latin
Lysmesse udfolder sig som et kor af stemmer. Enkelte munke træder fra tid til anden frem fra massen og tager ordet, men også andre blander sig. De mange stemmer giver ikke blot indsigt i historiens udvikling, men åbner også for et væld af pudsige indfald, skæve betragtninger og vidunderligt absurde sidespring.
Tilsammen tegner de et fascinerende portræt af hverdagen i et kloster i 1100-tallets Norwich. Intriger, misundelse, fnidder, regelbrud, smålighed og ikke mindst løgn og latin folder sig ud i al deres menneskelige og morsomme elendighed.
På den måde trevles sandheden langsomt op, og vi får samtidig et medrivende, dybt underholdende og overraskende realistisk indblik i middelalderens klosterliv.
En roman til tiden
Harald Voetmann har med Lysmesse skrevet en historisk roman i og om middelalderen, der føles skræmmende aktuel. Romanen tager udgangspunkt i en konkret historisk periode, men løfter fortællingen op til noget større: en arketypisk beretning om menneskets trang til at tro, til at skabe mening – og dets djævelske tendens til at miste fornuften i forsøget.
Lysmesse blotlægger en mørk nerve i den europæiske kultur: en gysende parasit, der fra tid til anden suger fornuften ud af os. Det er en roman, der minder os om, hvad der sker, når historien gentager sig, og hvad der er på spil, når vi forsøger at placere os selv på den rigtige side af den.
Middelalderens rygter og religiøse fortællinger spejler sig med urovækkende klarhed i nutidens fake news og digitale heksejagter. Som en af stemmerne i romanen tørt konstaterer:
”Hver eneste dag ser vi jo, at falske rygter opstår, så man skal ganske givet ikke tro på alt, der er i omløb".
At romanen bygger på virkelige begivenheder, gør kun det hele mere foruroligende.
Harald Voetmann har med Lysmesse skrevet en roman for alle, der i forvejen elsker Voetmann, men også en mere tilgængelig bog, som forhåbentlig kan nå en bredere skare af læsere, for det fortjener den. Lysmesse var en af 2025’s helt store romaner, der ganske fortjent er blevet nomineret til flere store priser.