De bedste aviser i Pressreader

11.05.17
Som borger i Gentofte Kommune har man adgang til over 6000 aviser og tidsskrifter fra hele verden via databasen Pressreader. Herunder har vi udvalgt en række kvalitets-aviser fra hele verden.

Klik på avis-titlen du ønsker at læse og log-ind med dine låneroplysninger (typisk cpr-nummer) og den 4-cifrede adgangskode du bruger når du låner materialer på biblioteket. Læs mere om Pressreader HER

LAND   

AVIS

BESKRIVELSE

Argentina 'Clarin'

Argentinas største avis. Politisk centrumorienteret.

Argentina 'La Nation' Argentinas førende konservative avis, meget velanset avis overalt i verden.
Australien   'The Australian' Australiens store nationale avis. 
Belgien  'De Standaard'  Ikke Belgiens mest læste, men artikler i høj kvalitet. På hollandsk.  
Brasilien  'Folha de S. Paulo' Brasiliens største avis
Brasilien 'O Estado de S. Paulo'

Højt respekteret avis der også tager de besværlige emner op i det brasilianske samfund

Canada Le Devoir 

Højt respekteret og uafhængig avis fra Montreal - distribueres over hele Canada - Er imod militære interventioner og støtter Quebec’s uafhængighed.

Canada The Globe and Mail  Dén avis der kommer bredest ud i Canada, anses som Canadas ‘nationale avis’.
Canada Toronto Star  Landets største avis med  liberale redaktionelle standpunkter. . 
Filippinerne The Philippine Daily Inquirer

Stærk på internationale nyheder og har minimal partiskhed. Det redaktionelle ståsted er venstre for midten.

Frankrig Le Figaro 

Politisk set til højre for midten. Frankrigs ældste avis. Traditionelt set overklassen og den øvre middel-klasses 'stemme'.

Frankrig  Le Monde  En af Frankrigs (og verdens) mest respekterede aviser. Politisk venstre for midten.
Frankrig  Liberation 

Avis der blev delvist skabt af filosoffen Sarte i 1973. Har over tiden bevæget til fra venstrefløjen til en centrum-orienteret avis.

Grækenland Kathimerini (engelsk udgave) Anses traditionelt for at være en konservativ stemme af høj journalistisk kvalitet blandt græske medier. 
Holland  NRC Handelsblad

Liberal og venstreorienteret, god på det internationale stof.

Indien Dainik Jagran (hindu) En af verdens mest læste aviser og meget troværdig.
Indien  The Hindu  Den næststørste indiske avis på engelsk. Udgives i Chennai i Sydindien hvor den også dominerer, mere venstreorienteret end The Times
Indien  The Times of India Den 4. største avis i cirkulation i Indien, men den største avis udgivet på engelsk på verdensplan, dominerende i det nordlige og vestlige Indien. Udkommer i flere regionale udgaver. Fremragende ikke-forudindtaget rapportering om amerikanske og internationale nyheder.
Indonesien Kompas  Syd-østasiens største avis. Uafhængig kvalitets-avis fri for politisk indblanden. På indonesisk. 
Irland The Irish Times Irlands mest renommerede avis. Begivenhedsrig historie med forskellige redaktionelle standpunkter. Er efterhånden social-liberal. 
Israel  The Jerusalem Post Ikke den mest læste i Israel, men nok den mest troværdige. Populær blandt diplomater og udenrigs-journalister.
Italien  Corriere Della Sera Italiens største avis, midtsøgende og med hovedkvarter i Milano. 
Kina China Daily 

Kinas store internationale avis der blev grundlagt i 1981 af Kinas kommunistiske parti, der stadig ejer den. Den fungerer således som talerør for regeringen. 1/3 sælges i udlandet. Populær blandt  udlændinge bosiddende i Kina. Har flere kontorer verden over. Den redaktionelle linje er generelt mere liberal end de fleste kinesiske aviser. 

Jamaica The Gleaner  Landets stolte avis og en institution lige siden slaveriets ophør på Jamaica i 1834.  Kvalitetsavis der samtidig er en stor samfundsstøtte. 
Japan  Mainichi Shimbun

Udkommer to gange dagligt, Japans tredjestørste avis som er midtsøgende.

Mexico  El Universal Traditionsrig, respekteret og objektiv avis hjemhørende i Mexico City. Blandt Latinamerikas vigtigste.
Mexico  La Jornada

Vigtig progressiv avis der jævnligt skriver om magtmisbrug, korruption mv. Desværre har der været mange mord på journalister i Mexico og Jornada er ikke gået fri. 

New Zealand The New Zealand Herald

New Zealands største avis - mest populær i Auckland-området på nord-øen. Progressive og nytænkende standpunkter indenfor geopolitik, diplomati og militær.

Norge  Aftenposten Norges største avis - base i Oslo. Traditionsrig og liberal konservativ.
Portugal  Diario de noticias

Portugals næststørste målt på cirkulationstal. Højt respekteret med et centrum-højre standpunkt.  

Portugal  Publico På trods af et ret lavt cirkulationstal er Publico højt respekteret for sine lange og grundige artikler, årets europæiske avis i 2014. 
Rusland Izvestia  Velrennomeret stor avis der var talerør for det Sovjetiske styre indtil dets ophør i 1991. Siden da har den haft forskellige ejere bl.a. Gazprom, og senest National Media Grup der er venligsindet overfor den russiske regering. 
Schweiz Le Temps 

Yderst velanset avis på fransk, socialliberal.

Singapore The Straits Times

Prominent og stor avis der er stærk på udenlandsk stof (20 redaktioner verden over). Tidligere kritiseret for at være ‘overvåget’ af regeringen.

Spanien  La Vanguardia Spaniens fjerdestørste avis (efter Madrid-aviserne El Pais, El Mundo og ABC, som ikke er på Pressreader). Hjemmehørende i Barcelona, udkommer også i en catalansk udgave. Centrum-orienteret og moderate holdninger. 
Storbritannien The Guardian  Sober og højt respekteret avis med liberalt og ventreorienteret ståsted. Progressiv og pro Europa, pro velfærdsstaten, kritisk overfor monarkiet. Fremragende anmeldelses-sektioner indenfor alle former for kultur.
Storbritannien The Daily Telegraph En af verdens mest respekterede aviser med et konservativt standpunkt.
Storbritannien  The Independent

Velanset og moderne liberal avis. Ejet af den russiske oligark Alexander Lebedev. Var imod invasionen af Irak i 2003, imod begrænsning på immigration, for afkriminalisering af Cannabis.

Sverige Svenska Dagbladet

I fraværet på Pressreader af ‘Dagens Nyheter’ er Svenska Dagbladet nok den mest interessante svenske i databasen. Politisk er avisen uafhængig moderat, hvilket betyder at den støtter det liberal-konservative parti Moderaterna.

Sydafrika  The Sunday Times Den store søndagsavis der bl.a. breakede historien om voldtægtsanklagerne mod præsident Jacob Zuma.
Tyrkiet Hurriyet Daily News

Har en verdslig og liberal og venstre-for-midten holdning til politiske emner.  

Tyskland  Der Tagesspiegel Klassisk liberal rent politisk. Især populær i Vest-Berlin. Store tyske aviser som Die Welt, Frankfurter Allgemeine og Süddeutsche Zeitung er desværre ikke i Pressreader. 
USA Los Angeles Times USA’s fjerdestørste avis (efter Wall Street Journal, N.Y Times og USA Today). Har en rig historie og haft mange Pullitzer-vindere ansat. Politisk venstre for midten.
USA The Washington Post

Blandt verdens mest respekterede aviser. Har vundet 47 Pullitzer priser. Kendt for respekterede politiske reportager i og omkring Kongressen og Det Hvide Hus. Avisens nye slogan ‘Democracy dies in Darkness’ fra i år har vakt en del opsigt.