Fra filmen Gensynet

14 franske feel good film

01.01.24
Filmstriben er fyldt med fantastiske franske film inden for alle genrer. Vi har fundet 14 skønne og livsbekræftende franske feel-good film, du kun kan komme i godt humør af.

Koncerten (2009) (Le Concert)

Andrej Filipov har været feteret dirigent på Bolsjojteatret, men blev fyret under en opførsel af Tjajkovskijs violinkoncert, fordi han nægtede at skille sig af med orkestrets jødiske medlemmer. Men pludselig får Andrej tredive år senere mulighed for oprejsning!

Lån Koncerten på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Anonyme romantikere (2010) (Les Émotifs anonymes)

Angélique er en mesterlig 'chokolatier'. Men hun er så genert, at hun gemmer sig bag et dæknavn og ender som sælger for en chokoladefabrik. Og forelsker sig i den neurotiske chef. Med svedeture, klamme hænder og nervøs hikke er de to som skabte for hinanden!

Lån Anonyme romantikere på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Mine eftermiddage med Margueritte (2010) (La tête en friche)

Den godmodige, lidt klodsede Germain (Gérard Depardieu), der er i 50erne, har aldrig åbnet en bog. Men da han møder den belæste 95-årige Margueritte formår hun at åbne hans øjne for litteraturen som middel til at bearbejde hans eget traumatiske forhold til sin gamle mor, der altid har hadet ham.

Lån Mine eftermiddage med Margueritte på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Kvinderne på sjette sal (2010) (Les femmes du 6ème étage)

Da ægteparret Joubert, hvis liv er at sammenligne med et velsmurt, men anonymt klokkeværk, får ny spansk tjenestepige, finder monsieur Joubert ofte anledning til at forlade sin luksuslejlighed. Han gæster ejendommens sjette sal, hvor de livsglade tjenestepiger bor!

Lån Kvinderne på sjette sal på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Lykkelige omstændigheder (2011) (Un heureux événement)

Varm og humoristisk fortælling om et ungt pars trængsler, da de får barn. Nicolas og Barbara forelsker sig, men lykkerusen fortager sig efter babys ankomst. Svigermødrene og den rædsomme mødregruppe gør det ikke nemmere og kan man overhovedet være kærester og forældre på samme tid?

Lån Lykkelige omstændigheder på Filmstriben med dit bibliotekslogin

De urørlige (2011) (Intouchables)

Phillipe er mangemillionær og efter en ulykke er han blevet lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs og småkriminel og får mod forventning stillingen som Phillipes personlige assistent. Trods store sociale og kulturelle forskelle udvikler de et varmt venskab, hvor de begge får udfordret deres syn på verden.

Lån De urørlige på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Kokken (Comme un chef) (2012)

Chefkokken på en parisisk Michelin-restaurant, Alexandre (Jean Reno), har mistet inspirationen og stjernerne er i fare. Ved et tilfælde møder han amatørkokken Jacky, der med en ekstrem sans for det sublime bliver hans assistent og redning.

Lån Kokken på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Familien Belier (2014) (La famille Bélier)

En provinsby i Frankrig, ca. 2013. Teenagepigen Paula arbejder flittigt på sine forældres gård, hvor hun bl.a. hjælper sin døvstumme familie med at kommunikere med omverdenen. Da Paula opdager sit sangtalent, skal hun tage en svær beslutning.

Lån Familien Belier på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Bryllupskaos (2014) (Qu'est-ce qu'on a fait au Bon Dieu?)

Det katolske overklassepar, Marie og Claude Verneuils, verdenssyn bliver udfordret da deres døtre gifter sig med henholdsvis en araber, en jøde og en asiat. Fordommene florerer og de sætter deres lid til, at den sidste datter gifter sig med en hvid, katolsk franskmand. Sådan skal det dog ikke gå.

Lån Bryllupskaos på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Gensynet (Sage femme) (2017)

Claire (Catherine Deneuve) er jordemoder, haveelsker og temmelig reserveret. Beatrice er farverig, lystløgner og livsnyder. Umiddelbart har de to kvinder intet tilfælles og Claire kæmper for at holde Beatrice ude af sit liv, men Beatrice er vedholdende og Claire åbner sig mod verden omkring sig, kærligheden og sin egen livslyst.

Lån Gensynet på Filmstriben med dit bibliotekslogin

C'est la vie (2017) (Le sens de la fête)

For brud og brudgom er det den vigtigste dag i deres liv. Men for cateringfyren Max, fotografen Guy og entertaineren James er det en aften som alle andre – ligesom det er for alle de andre medarbejdere på det ekstravagante slot udenfor Paris, hvor bryllupspar valfarter til for at fejre den store dag. En komedie, der er en hyldest til livet, kærligheden og kaosset derimellem.

Lån C'est la vie på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Aurore, 50 somre (2017) (Aurore)

50-årige Aurore er på randen af et nervøst sammenbrud. Hun er lige gået fra sin mand, har mistet sit arbejde, hendes økonomi er dårlig og hun skal være bedstemor. Pludselig møder hun en gammel kæreste, som vender op og ned på hendes liv.

Lån Aurore, 50 somre på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Alt for kærligheden (2018) (Tout le monde debout)

Jocelyn (Franck Dubosc) ser alle kvinder som en udfordring. Han udgiver sig gerne for at være en anden for at nedlægge det ønskede bytte og går ikke af vejen for at udgive sig for at være bundet til en kørestol. Men da han forelsker sig i Florence bliver det hele kompliceret og pludselig er Jocelyn fanget i et forhold, der i den grad er bygget på en løgn. Politisk ukorrekt og rasende romantisk komedie.

Lån Alt for kærligheden på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Yao (2018)

Yao, en ung dreng, der elsker eventyr, stikker af fra sin landsby i det nordlige Senegal for at tage til Dakar og møde sin helt, Seydou Tall (Omar Sy). Seydou, der er en berømt fransk skuespiller på besøg i sit hjemland, bliver overvældet af Yaos ildhu og entusiasme, og beslutter sig for at følge ham hjem.

Men i Senegal går tingene ikke altid som planlagt og på deres forunderlige og underholdende rejse tilbage til Yaos landsby, indser Seydou, at turen også bringer ham i kontakt med sine egne rødder – på godt og ondt…

Lån Yao på Filmstriben med dit bibliotekslogin