Filmstriben anbefaler: ‘Words of Advice: William S. Burroughs on the Road’ af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen

“Jeg kunne se alle slags rumskibe, nogle af dem dødbringende, på vej ud. Kun dem, der er villige til at forlade alt det, de hidtil har kendt, kan søge. Det er nødvendigt at rejse. Det er ikke nødvendigt, og det bliver stadig sværere, at leve.”

I et grynet klip fremmaner William S. Burroughs fra en scene foran en mikrofon i et monotont, nærmest messende, toneleje både konturerne af en vision og en kritik af det materialistiske liv. At rejse er hos Burroughs noget transcenderende - det, der kan udfri mennesket fra livet - også selvom selve livet måske ikke overlever rejsen.

Men i Steen Møller Rasmussen og Lars Movins portræt af beat-forfatteren får citatet også en mere jordbunden klang. Filmen fokuserer nemlig hovedsageligt på den sidste del af Burroughs liv og hans sene forfatterskab, først og fremmest romantrilogien ‘Cities of the Red Night’ (1981), ‘The Place of Dead Roads’ (1983) og ‘The Western Lands’ (1987). På det tidspunkt fylder de fysiske rejser mindre og mindre i Burroughs liv, og helt konkret flytter han i 1981 tilbage USA og slår sig ned i et lille hus i Kansas, hvor han bor frem til sin død i 1997.

Frem til da har han levet en omskiftelig tilværelse og bl.a. boet i Mexico, Tangier, Paris og London. Et junkieliv, der flere gange er på kant med loven og konstant fyldt med drama. Burroughs bliver dog med tiden en accepteret outsider og et kultikon, som især punkgenerationen kan relatere til. Han begynder i 70’erne og 80’erne at optræde på klubber og spillesteder og sågar på tv og bliver en favnende figur - “bedstefaren fra helvede” lader til at være en ganske hyggelig fyr at omgås.

Det er i hvert fald det indtryk, man får af Rasmussen og Movins portræt - især interviews med naboer, venner og kollegaer fortæller om de normale og kærlige sider hos Burroughs. Og så får performeren Burroughs også god plads med diverse klip fra optrædener rundt om i verden. Der er selvfølgelig også blevet plads til et klip fra Dan Turèlls interview med ikonet Burrougs (og dokumentaren er i øvrigt tilegnet Turèll), hvor kemien ikke er helt til stede.

‘Words of Advice’ er med til at fastholde fokus på Burroughs enestående talent og originale tanker og svælger ikke i de mange eskapader. Men portrættet ser heller ikke bort fra Burroughs store forbrug af alkohol og stoffer. Det var kun cigaretterne, som han nåede at lægge på hylden inden sin død.

Rasmussen og Movins formular er ganske enkel og klar. Arkivklip og fotografier af Burroughs, hvor han optræder og omgås venner og kollegaer, iblandet interviews med personer, der efter Burroughs’ død giver hver deres billede af ham og knytter hans liv til litteraturen. På den måde undgår makkerparret store forklaringer af Burroughs’ kunst og lader den tale frit i de mange klip af Burroughs skarpe og ind imellem humoristiske optrædener.

Måske var Burroughs selv overbevist om, at døden blot er en landingsbane, og at det på en eller anden måde er muligt at leve videre efter døden. At håbløsheden aldrig er fuldstændig, og at potentialet for en anden verden altid findes - om så det er i en nær fremtid i en fjern galakse. Eller omvendt. Men selvom kunstneren på en måde lever videre i sin kunst, så er mennesket Burroughs her ikke mere (i hvert fald ikke hos os). Og det tab formår Rasmussen og Movin i ‘Words of Advice’ elegant og respektfuldt at indkapsle.

Se filmen på Filmstriben her.