Nye spændende brætspil

Hvad skal man dog bruge sommerferien på? Vi har en ide!

Vi har investeret i et par nye spændende brætspil, som af brætspilsconnoisseurs bliver regnet som toppen af brætspils-poppen. Lidt horror, lidt Sci-fi, lidt mystik. Nogle tager en halv time at spille og andre kan tage op til 3 timer.

Vi har erhvervet os følgende titler:

Galaxy Trucker: En slags rumskibsmatador, hvor du skal bygge dit eget rumskib, flyve materialer rundt i galaksen  samtidig med at der skal tjenes tonsvis af penge.

Star Wars X-Wing: Flyv ægte miniaturer rumsskibe rundt når du i rollen som leder af X-Ving flyvemaskinerne, skal besejre det onde imperium.

Forbidden Desert: Dig og dine medspillere er faret vild på en mystisk ø. Samarbejd om at finde flyvemaskinen før ørkenen æder jer op!

King of Tokyo: Hvilket megamonster er det sejeste og mest destruktive? Kæmp mod dine monstervenner i Tokyos trænge gader.

Arkham Horror: Avanceret men nervepirrende spil, baseret på H.P. Lovecrafts skræmmende horrorunivers.

Race For the Galaxy: Overtag herredømmet over galaksen, i benhård konkurrence mod dine irriterende modspillere.