Om dette arrangement

Tid
11:00 - 15:00
Pris
Gratis
Target
For børn
Børn

BogFEST for børn (7-14 år)

29.04.23
Denne dag er det bibliotekets klubbørn, der inviterer til en forrygende fest i litteraturens mange universer. Vi triller scenen frem i børnebiblioteket, den skal nemlig fyldes med forfattere og andre, der har noget godt og spændende på hjertet.

Udendørsarealerne fylder vi med boder med naturvidenskabsaktiviteter og konkurrencer. Nu mangler vi bare dig!

Du kan på dagen opleve skønne børnebogsforfattere og illustratorer, høre oplæsninger, quizze og deltage i workshops. Derudover vil der hele dagen være mulighed for at give sig i kast med Magic The Gathering og Warhammer 40.000, hvor vi giver introduktioner til begge spil.

Café Henning sørger for særlig lækker familievenlig mad og drikke, så I kan droppe madpakken. 

Bibliotekets klubber for børn

Biblioteket har pt. fire klubber for børn, der alle tager afsæt i litteratur og viden: to læseklubber, en krea- og læseklub og en Scienceklub. Målgruppen er fra 7-17 år og det er repræsentanter fra alle klubberne, der har planlagt  Bogfesten.

I november 2022 fik børnene i Bogklubben for de seje overrakt en gavecheck på 35.000 kr. på Bogmessen i Forum. Den gode giver er DBK, som synes at børnenes måde at arbejde på fortjener et tilskud, og vil give børnene mulighed for at indtænke de aktiviteter som de brænder for.

Børnene er til stede på dagen, så man kan få svar på spørgsmål om livet i vores klubber og måske overveje om det er noget for dig?

Program:

Kl. 11.00 Lakserytteren

Lakserytteren er kendt for sine farverige og sjove videoer på YouTube om tegning og kreativitet. Han har også skrevet en bog sammen med sine følgere på YouTube, elsker at tegne og så er han ambassadør for UNICEF. 

Kl. 11.30 Skattejagt i bibliotekets kælder

Samlingssted ved trappen på bibliotekstorvet. Begrænset antal deltagere, max 10 børn uden voksne. Fra 7 år.

Kl. 12.00 Dans en bog med Danseglad

Vi danser Thomas Brunstrøms bog Sallys far bander (- ad helvede til)

12.15 Emilie Knie-Andersen: Skibslog & Zelensky


Emilie Knie-Andersen, som går i 6. klasse på Maglegårdsskolen i Hellerup, er nyligt udkommet med bogen Skibslog - sommer, sol og søsygetabletter, som tager læseren med på to sejlerferier i det græske øhav.

Bogen er blevet til som en del af forfatterskolen Unge Forfattere, som har til formål at vække interessen for litteratur og så et forfatterfrø hos børn og unge i danske skoler. I foredraget  Skibslog & Zelensky fortæller Emilie om sejlerferien i Grækenland, processen med at skrive bogen og hvordan hun valgte at donere overskuddet fra bogen til hospitalsudstyr i Ukraine.

Kl. 13.00 Thomas Brunstrøm, forfatter til de populære børnebøger om Sally og hendes far 

Sallys far er sygt pinlig – det synes Sally i hvert fald. Han gider ikke være voksen, og så fortæller han de vildeste løgnehistorier og bander, selvom man hverken må lyve eller bande..

Forfatter Thomas Brunstrøm fortæller om, hvordan bøgerne er blevet til og han vil også læse op fra nogle af bøgerne. Gad vide hvor meget af det pinlige, der sker i bøgerne, der også er sket i virkeligheden? Og mon Sally, Eddie og Svend findes i virkeligheden?

Thomas Brunstrøm besvarer spørgsmål, og til sidst er der Sallys far-quiz med bogpræmie. Endelig er der gratis plakater til alle interesserede børn – med eller uden autograf. 

Kl. 14.00 Skattejagt i bibliotekets kælder

Samlingssted ved trappen på bibliotekstorvet. Begrænset antal deltagere, max 10 børn uden voksne. Fra 7 år.

Kl. 14.30 Skattejagt i bibliotekets kælder

Samlingssted ved trappen på bibliotekstorvet. Begrænset antal deltagere, max 10 børn uden voksne. Fra 7 år.

Udeområdet kl. 11.00-14.00

Kl. 12.00-14.00 Planteworkshop v. Christina Hal


Kl. 11.00-14.00 Bål og snobrød
 

Praktisk information

  • Gratis
  • Ingen tilmelding