Film Soning

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Film

Bogen bag filmen: Ian McEwans "Soning"

05.04.22
Se filmen "Soning", og hør bibliotekets litteraturformidler fortælle om bogen bag filmen.

Soning tager sin begyndelse i 1935 en varm sommerdag på et engelsk gods, hvor den 13-årige Briony er vidne til et kærlighedsmøde mellem sin storesøster Cecilia og hushjælpens søn Robbie.

Men Briony, der har forfatterdrømme og en livlig fantasi, misforstår, hvad der foregår, og kobler senere sin formodning om, hvad Cecilia er blevet udsat for, med et overgreb, der finder sted på familiens ejendom. Brionys naivitet ender med at påvirke Cecilia og Robbies livsbaner, og da hun bliver bevidst om dette, forsøger hun at sone sin ugerning.

Ian McEwan er en af største nulevende britiske forfatter med et omfattende forfatterskab bag sig. Romanen Atonement udkom i 2001 (da. Soning, 2002) og blev filmatiseret i 2007 med Keira Knightley og James McAvoy i hovedrollerne. Den var nomineret til flere priser, og vandt bl.a. en Oscar for bedste filmmusik og en BAFTA for bedste film.

Før filmen vises, fortæller bibliotekets litteraturformidler, Christine, om Ian McEwan og bogen bag filmen.

Praktisk information:

Gratis.
Book billet her på siden