Om dette arrangement

Tid
10:30 - 13:00
Pris
50 Kr
Bestil billet(ter)
Film

Film, frokost og instruktørbesøg

30.03.19
Den gamle bankboks under biblioteket danner rammen for dette filmmøde, hvor instruktør Frederik Sølberg viser sin film "Doel". Bagefter spiser vi et stykke smørrebrød og drikker en håndbajer, mens Frederik Sølberg fortæller om sin film.

Doel (2018, 70. min) er et absurd, humoristisk og poetisk portræt af en spøgelsesby og dens 26 stædige indbyggere, der blandt forladte huse og hollandske techno-rave’ere, forsøger at holde fast i drømmen om, at deres by er en by, og deres hjem er et hjem. Doel er en spøgelsesby i Belgien, der er omringet af et atomkraftværk, en gigantisk containerdok og indsejlingen til Antwerpen havn. Gennem de sidste 50 år har indbyggerne ligget i åben krig med myndighederne, som vil rive byen ned for at give plads til en ny containerdok. Nu er der kun 26 indbyggere tilbage i Doel – en flok almindelige og ualmindelige mennesker, der hænger fast i idéen om at holde deres ødelagte og forladte by i live.

Entré: 50 kr. inklusiv mad. Husk tilmelding senest d. 26. marts 2019.