Om dette arrangement

Tid
10:30 - 11:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Film

UDSKUDT: LØRDAGS.DOK: Jørgen Haugen Sørensen: Jeg mener, Jeg ser

06.02.21
Se Malene Ravns dokumentarfilm om billedhugger Jørgen Haugen Sørensen. OBS! Grundet corona-restriktioner udskydes arrangementet til foråret. Hold øje med hjemmesiden for ny dato.

”Der mangler vidner i tiden”, siger Jørgen Haugen Sørensen (1934-), der er en af Danmarks mest markante billedhuggere. Fri af stil, regler og kunststrømninger bruger han løs af sine livsindtryk og erfaringer.

Filminstruktør Malene Ravn har fulgt Jørgen Haugen Sørensen gennem de sidste 10 år, hvor han er vendt tilbage til leret og det figurative, som han startede med som ganske ung. Haugen Sørensen bruger sine lerskulpturer som fortællinger, og filmen skildrer med et intenst nærvær kunstneren i hans arbejde, fra spæd følelse, tanke og idé til færdigt værk.

Jørgen Haugen Sørensens enorme energi bærer filmen, mens gigantiske hundeslagsmål, forvredne menneskekroppe og kranier vokser frem mellem hænderne på ham.

Praktisk information

  • Gratis.
  • Book billet her på siden.