Maria Kafaei Zandeh Del og Ellie Jokar

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag

Kvinde, liv, frihed: Portræt af den iranske kvindekamp

13.11.23
Mød de to dansk-iranske kvinderettighedsforkæmpere Maria Kafaei Zandeh Del og Ellie Jokar i en samtale om den iranske kvindekamp og om det oprør, der har rystet Iran siden drabet på Jina Mahsa Amini i september 2022.

Da 22-årige Mahsa Zhina Amini i september 2022 døde i moralpolitiets varetægt, blev det startskuddet på en bred folkelig opstand anført af iranske kvinder og piger.

Mere end otte måneder senere – og trods risikoen for vold, fængsling, tortur og dødsstraf – fortsætter de iranske kvinder tappert kampen for grundlæggende rettigheder.

Som herboende aktivister med iransk baggrund har Maria Kafaei Zandeh Del fulgt KVINDE, LIV, FRIHED-bevægelsen meget tæt, og de arbejder dagligt for at mobilisere solidaritet og modstand fra Danmark. Ellie Jokar er rapper, komiker, skuespiller og dokumentarist/instruktør. 

I denne samtale vil de med udgangspunkt i deres egen aktivisme diskutere de mest skelsættende begivenheder i den iranske kvindekamp og hvordan den har udviklet sig gennem årene. Sammen skal de diskutere muligheden for forandring – og om tiden er moden til varige fremskridt?

Maria og Ellie giver desuden deres bud på, hvad vi kan lære af den iranske kvindekamp og hvad vi kan gøre herhjemme for at støtte den.

Praktisk information

  • Gratis
  • Book billet her på siden