Foredrag
Live-streaming fra Aarhus Universitet: Uden kryptering, ingen internet
14.11.23
Kom til live-streaming på Dyssegård Bibliotek af offentlige foredrag i naturvidenskab og få indblik i den nyeste forskning, når en række formidlere gør komplekse emner tilgængelige for alle.
Hør, hvordan kryptering sikrer, at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Og hør, hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.
Ved professorer i datalogi Ivan Bjerre Damgård og Jesper Buus Nielsen fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Foredraget streames direkte fra Søauditoriet på Aarhus Universitet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs via sms og tweet.
Der vil være salg af drikkevarer og lidt snacks fra Café Henning. Kun betaling med MobilePay.
Praktiske oplysninger
- Gratis
- Foredraget er på dansk
- Book billet her på siden
- Live-streamingen foregår udelukkende på biblioteket (kan ikke streames hjemmefra)
Tags