Niviaq Korneliussen

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

LIVE-STREAMES: Niviaq Korneliussen: "Blomsterdalen"

08.02.22
Niviaq Korneliussen modtog i november 2021 Nordisk Råds Litteraturpris for sin anden roman "Blomsterdalen", og blev dermed den første grønlandske forfatter nogensinde til at modtage prisen. Arrangementet LIVE-STREAMES på Gentofte Hovedbiblioteks Facebookside.

Blomsterdalen handler om de mange selvmord, der hvert år finder sted i Grønland. I 2019 var tallet 45.

Romanens hovedperson oplevede det første selvmord, da hun var tretten, og selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har egentlig både kærlighed og succes i sit liv, men alligevel føles intet rigtigt, og der er et stigende selvhad og en følelse af hjemløshed i hende.

Niviaq Korneliussen beskæftigede sig også i sin eksperimenterende debut Homo Sapienne med unge grønlænderes selvfølelse eller nærmere selvhad og med deres forhold til den tidligere kolonimagt Danmark.

Men Blomsterdalen er også en kritik af det grønlandske samfund, af negligeringen af de mange selvmord og manglen på hjælp at få, selv når de unge forsøger at række ud efter den.

Niviaq Korneliussen interviewes af litteraturkonsulent Signe Pallisgaard.

Praktiske informationer

Arrangementet LIVE-STREMES på Gentofte Hovedbiblioteks Facebookside.

  • Gratis
  • Ingen tilmelding

Tema på biblioteket: Grønland

I februar og marts 2022 sætter Hovedbiblioteket fokus på Grønland. Et land, der er kommet i stormagternes søgelys på grund af både klimaforandringerne,

Grønlands geostrategiske status og den stigende efterspørgsel på sjældne råstoffer, der findes i Grønlands undergrund. Det har styrket Grønlands globale position, skubbet til ønsket om selvstændighed og også påvirket den enkelte grønlænders selvforståelse.

Tags