Klub Klassisk: Beethoven og Mann
Klub Klassisk: Beethoven og Mann

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Musik

Klub Klassisk: Beethoven og Mann

13.11.19
Interessen for den store tyske musikkultur spiller en afgørende rolle i det meste af Thomas Manns forfatterskab, ikke mindst i hans sidste roman Doktor Faustus, som handler om en komponist, der sælger sin sjæl til djævelen, for at slå igennem som modernist i mellemkrigstidens kriseramte Tyskland.

Mann begyndte at skrive denne roman, hvis faustiske tema længe havde rumsteret i hans hoved, i maj 1943, mens han endnu befandt sig i landflygtighed i USA. Bogen blev afsluttet i 1947, da Anden verdenskrig var forbi. Musikanmelder Eva Hvidt fortæller om den urovækkende og storslåede roman og spiller musik, der knytter sig til det sammenvævede epos om Tyskland og dets kunstnerskæbner. Vi skal først og fremmest høre en sonate af Beethoven samt værker af Wagner, Hans Pfitzner og Arnold Schönberg. Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at skrive til sza@gentofte.dk.