Biblioteket anbefaler: Filmen ”Songs of Earth"

Filmen følger de fire årstider i den utrolige norske natur omkring Oldedalen i Nordfjord. Vi er på fineste vis i selskab med det aldrene ægtepar Jørgen Mykle og Magnhild Mykløen, som er Olins forældre.

I Oldedalen har slægten levet i mange generationer side om side med naturen, og den har til tider vist sine enorme urkræfter med nådesløse og ødelæggende jord- og stenskred, men på trods er kærligheden til stedet intakt, og familierne blev i dalen. 

Her bor Margreth Olins forældre stadig, som nu begge er i 80’erne. Olin indleder filmen med en eksistentiel rejse med sine aldrende forældre. Olin har altid drømt om at gå i sin fars fodspor, og det gør hun nu helt bogstaveligt, og det med et kamera på skulderen og et dronekamera, der imiterer fuglenes svæven hen over dalen. 

"Jeg kan ikke forestille mig en verden, hvor du ikke er her", siger hun til sin far og lader billeder af gamle, sprukne hænder afløses af naturbilleder som bark og sprækker af is og gletsjere.  

Det største inden for genren

For faderen er ikke en mand, der kan ikke holde sig i ro. Hver dag vandrer han omkring i fjeldene. For over 100 år siden plantede Olins oldefar et grantræ på fjeldet ved Oldedalen. Her går faderen gerne den lange tur op til det nu majestætisk store grantræ, der troner på bjerget med sit stærke rodfæste. 

På dette smukke sted kan han kigge ned på den lille by, han er vokset op i, og hvor instruktøren boede, indtil hun forlod dalen for 30 år siden.

Udover forældrenes gensidige store kærlighed og loyalitet til hinanden, så har deres livslange kærlighed til naturen i og omkring dalen i stor grad også formet dem begge. Det hele kommer til udtryk i filmen gennem poesi, musik og billeder til at udtrykke de forskellige stemninger. 

Det bliver ikke meget større inden for sin genre end i "Songs of Earth", der på alle planer er en betagende og rørende oplevelse.