Biblioteket anbefaler: Bogen "Crip"
En rå og rørende fortælling om en søn og hans far – og et skarpt opråb mod den politik, der sætter sig helt konkret i menneskers kroppe, familier og liv.
Af Morten Krøier Grützmeier
Siden Nye balancer i 2023 ramte de danske læseres øjne, har Caspar Eric arbejdet hårdt for at få mere opmærksomhed på handicapområdet i Danmark – med et poetisk afsæt. Både hvad det rent faktisk betyder for det menneske, som lever med et handicap, for de pårørende, men også for den politiske uopmærksomhed, området lever med.
Det har Eric skrevet endnu en bog om. En vigtig bog. En vred, men balanceret bog.
Crip er en digtsamling, som tager udgangspunkt i hverdagsoplevelser i Erics liv med sin kæreste, ture i Fitness World, pizza, venskab og livet med cerebral parese – i daglig tale CP.
Det er dog ikke en bog, som tager let på emnet. Eric skyder med skarpt mod de politiske magthavere og deres mangel på indsats – nogle vil kalde det intentionel negligering – i det specialiserede område. Han er arrig, men klar i sin kritik: Alle kommer til at have berøring med et handicap på et tidspunkt i livet, men få tager det alvorligt inden.
Alligevel er det et underprioriteret og underfinansieret område. Dette vil Eric lave om på og har arbejdet hårdt – via disse digtsamlinger samt demonstrationer på Christiansborg Slotsplads – for at skabe mere fokus.
Popkulturelle referencepunkter
Eric bruger referencer til filmen "The Matrix" om enten at tage den røde pille og se den verden, vi i virkeligheden lever i, eller tage den blå pille, hvor det blinde øje stadig er sat ved kikkerten. Der er ingen tvivl om, hvilken pille Eric mener, vi som samfund bør tage.
I digtsamlingen er der rørende øjeblikke, hvor den maskuline, emotionelle intimitet mellem far og søn bliver udforsket – samtidig med, at 50 Cents "Many Men" bliver spillet i caféens højtalere. En vidunderlig kontrast mellem fortidens hardcore mandeidealer og samtidens forsøg på brud med netop disse.
En af de mest voldsomme og historisk skræmmende passager er T4. Her ridser Eric op, hvordan det var historisk for mennesker med handicap under naziregimet – hvordan regimet opgjorde, om mennesker enten kunne være en ressource eller en udgift. Men også hvordan nutidens mennesker med handicap bliver skjult eller valgt fra i graviditeten. Eric skriver med stor empati i et særligt ømt emne.
Crip er Erics proklamerede farvel til digtningen. Lad os håbe, det er et goddag til romanen i stedet. Hans stemme er for vigtig til at forsvinde fra dansk litteratur.
