Flygtninge under 2. verdenskrig
Tyske flygtninge under 2. verdenskrig

Foredrag: Flygtningekrisen under 2. verdenskrig

I disse uger oplever Europa en flygtningekrise, som ikke er set siden afslutningen på 2. verdenskrig. Men hvad skete der egentlig dengang?

Lige nu ser vi både civilsamfund og myndigheder pulje ressourcer i et hidtil uset omfang for at hjælpe de mennesker, der er på flugt fra krigen i Ukraine.

Men hvordan har vi håndteret sådanne kriser tidligere? Og hvordan oplevede de mennesker, som for snart 80 år siden flygtede fra den sovjetiske hær, flugten – og den efterfølgende tid i de danske flygtningelejre?

FLUGT: Danmarks flygtningemuseum

Vi bliver klogere på historien, når historiker John V. Jensen besøger Gentofte Hovedbibliotek den 12. april kl. 19.00 og fortæller om de mere end 250.000 tyske flygtninge, som nåede til Danmark ved afslutningen af 2. verdenskrig. Heraf blev flere end 6.000 af dem indlogeret lige her i Gentofte.

Køb billet til foredraget her

Dengang førte det til lukkede skoler og sportshaller, mens myndighederne kæmpede for at danne sig et overblik og balancere behandlingen af dem mellem befolkningens syn på flygtningene, og så de etiske forpligtigelser for et demokratisk land.

John V. Jensen vil samtidig fortælle om arbejdet med Danmarks kommende flygtningemuseum, FLUGT, som stiller skarpt på historien om de tyske flygtninge og andre flygtningestrømme igennem historien – også den ukrainske.

Det koster 40 kroner at deltage i arrangementet – og du finder din billet her

FLUGT Danmarks flygtningemuseum

FLUGT åbner sommeren 2022 og er tegnet af Bjarke Ingels Group.

Herunder finder du tre bud på relevante bøger om den tyske flugt.

Materialer