
Gentofte Bibliotekerne sætter fokus på demokrati
Danmarks største vælgermøde
Tag med til et fælles event på landets folkebiblioteker den 26. oktober kl. 19.30, hvor der er fokus på demokratiet og kommunalvalget.
På Gentofte Hovedbibliotek kan du møde en repræsentant fra alle opstillede partier og gå i dialog om de centrale spørgsmål:
Hvordan styrker vi bedst det folkelige engagement i arbejdet med en fælles bæredygtig fremtid, og hvor skal det lokale fokus ligge ifht. FN's verdensmål?
Meld dig til Danmarks største vælgermøde den 26. oktober på Gentofte Hovedbibliotek.
Børnevalg 2021
Børnevalget er sat i verden for at styrke børnenes forståelse for og lyst til at deltage i demokratiet.
Frem til den 16. november kan børnene gå til stemmeboksene på børnebibliotekerne i kommunen og vælge, hvem der skal vinde årets Børnevalg.
På børnevalg.dk vil årets kandidater fra den 28. oktober blive præsenteret, og samtidig åbner alle børnebibliotekerne i Gentofte for, at børnene kan møde op og afgive deres stemme på favoritfiguren på en stemmeseddel.
HUSK: Du kan brevstemme på Gentofte Hovedbibliotek fra 5. oktober til 12. november.
Få mere info om, hvordan du brevstemmer