Uffe Isolotto: New Age Headache
Uffe Isolotto: New Age Headache

Splittelse og hovedbrud på Tranen

20.04.16
Tranens betonmure slår sprækker, og under loftet poserer en mannequin iført maling og mos. Kunstner Uffe Isolotto har indtaget Gentofte Hovedbibliotek.

Det er det selvanalyserende menneske, der er i centrum i den danske kunstner Uffe Isolottos udstilling New Age Headache, et menneske, der søger efter mening og former sig gennem apps til smartphones og deles på sociale medier.  Der er billedcollager på væggene, der leder tankerne hen på velkendte medier som Instagram og referencer i installationerne til undergrundsmiljøer, New Age og punk.

Uffe Isolotto (født 1976), der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, er blandt andet inspireret af den danske poet Michael Strunges værk Vi folder drømmens faner ud fra 1981, der er blevet læst som et nødråb for følelsernes frihed i teknologiens tidsalder. ”Der er en tydelig repræsentation af et splittet menneske i udstillingen”, fortæller kunstneren,”og resten af værkerne kan ses som en art blotlagt nervesystem eller konsekvenserne af at føle og skabe. Det menneske kan selvfølgelig både været et generelt menneske, men også et poetisk Jeg”.

Du kan se New Age Headache på Tranen, Gentofte Hovedbibliotek, fra den 21. april – 18. juni 2016.
Udstillingen åbnes den 21. april kl. 17.00 af borgmester Hans Toft. Digteren Esben Weile Kjær viser performancen how to neo tribe? skabt særligt til aftenen. Alle er velkomne.

Læs mere på Tranens website >

Materialer