Fitzcarraldo af Werner Herzog

Biblioteket anbefaler "Fitzcarraldo" af Werner Herzog

13.09.18
Filmen Fitzcarraldo er et adventure-drama fra 1982, skabt af Tysklands største nulevende instruktør, Werner Herzog.

Filmen tager udgangspunkt i nogle autentiske begivenheder omkring århundredskiftet og skildrer ‘gummibaronen’ og fantasten, Fitzcarraldos vanvittige projekt, med at ville opføre et operahus midt i Amazonjunglen. Her er det meningen, at tenoren Enrico Caruso skal kunne synge sine værker.

For at realisere drømmen, må Fitzgerald tjene enorme summer på gummi. Filmens mest ikoniske scene er hans og indfødte indianeres besvær med at transportere et 320 tons tungt skib over et bjerg midt ude i junglen, fra én flod til den anden, for at komme til det eneste uudnyttede område med gummitræer. Et vanvittigt projekt, som Herzog insisterer på skal filmes helt uden special effects.

At Fitzcarraldo overhovedet blev til en film, er faktisk noget af en bedrift. For produktionsholdet mødte i dén grad udfordringer, der højst sandsynligt ikke er oplevet vildere i filmhistorien.

To gange er filmholdet blevet ramt af flystyrt (uden dødsfald heldigvis), en statist fik en pil gennem halsen af fjendtlige indianere. En af de lokale indianere druknede, da hun ulovligt lånte en kano om natten. En skovhugger, der hjalp med at rydde bjergskråningen måtte skære sin fod af med en motorsav for at overleve, da han blev bidt af en giftig slange. Forsinkelse på forsinkelse. Jason Robards, der oprindeligt skulle spille hovedrollen, får dysenteri og må melde helt fra. Mick Jagger, som skulle spille en stor birolle, kan ikke vente længere og tager hjem på turné med Rolling Stones.

Herzog henter Klaus Kinski ind som ny Fitzcarraldo. Filmen er på dette tidspunkt halvt færdig, men må optages helt forfra. Herzog/Kinski har allerede arbejdet sammen på tre film. Kinski, som døde i 1991, var berygtet for sin uforudsigelige og lunefulde opførsel og vanvittige raseriudbrud. Et af de mest voldsomme (og legendariske fordi det blev optaget på film), sås i Herzog-dokumentaren om Kinski, ‘Min bedste uven’ fra 1999. Her overfalder Kinski optagelseslederen på Fitzcarraldo med flere minutters skrigen, efter sigende fordi han et øjeblik ikke var midtpunkt for alles beundring.

Kinskis sindssyge opførsel fortsætter og har en enorm skræmmende effekt på de lokale indianske statister. På et tidspunkt får de nok, hvilket får Kinski til at skyde ind i deres telt, da han føler sig truet. Kuglen rammer en indianer i fingeren. Herefter går de til Herzog med tilbuddet om at slå Kinski ihjel. Herzog afslog, da han jo skulle bruge Kinski til filmens sidste scener, der endnu ikke var i kassen...

Kinski var en kæmpe kontrast til den kølige Herzog. Deres komplekse og skæbnebestemte arbejdsfællesskab var præget af gensidig fjendtlighed og direkte aggression, som dog blev dæmpet af gensidig beundring.

Produktionen udvikler sig til en mediebegivenhed. Venstreorienterede rejser til lokalområdet for at vise billeder fra Auschwitz, så indianerne kan se hvilke mareridt den påståede fascistiske tyske instruktør i virkeligheden drømmer om.

Det hele kulminerer, da en gruppe indianere sætter ild til produktionshuset, i protest mod de hvide mænd i området. Men men. Filmen kommer med møje og besvær i hus.

Fitzcarraldo er en episk storfilm, men også komplet surrealistisk og skør. Den indeholder nogle uforglemmelige billeder og smuk musik. Den er en hyldest til det umulige og ekstrem dedikation. Og på trods af vanskelighederne i selve produktionen, samt flere retslige efterspil, også en meget varm film.

Du kan høre mere om ‘Fitzcarraldos’ fantastiske tilblivelseshistorie torsdag den 20. September kl. 18.30 på Gentofte Hovedbibliotek når filmhistorie-formidler Peter Skovfoged Laursen introducerer filmen. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Tags
Materialer