Bogforsider

Læseklub 9: Midt i livet – Alt optaget

Denne læseklub har fokus på fortællinger om at være midtvejs i livet.

“På midten af vor vandring gennem livet”, lyder Dantes berømte ord i Den guddommelige komedie. Denne læseklub skal netop beskæftige sig med seks stærke fortællinger om at være midt i livet - på godt og ondt.

Historierne er fortalt af både mænd og kvinder, som selv står midt i livet, og alle er rige på erfaringer og interessante betragtninger. Fortællingerne handler om følelsen af desperation og usynlighed, men også om forløsende afklaring og nye friske muligheder.

Romanernes karakterer farer sommetider vild i tilværelsen, men finder heldigvis også hjem igen. Der er med andre ord rig mulighed for at spejle sig og lade sig inspirere, og måske endda blive klogere på, hvordan man som midaldrende kan navigere gennem tilværelsen med de tab og sorger, som følger med denne helt særlige og transformative fase i livet.

Oplevelsen ‘på midten af vor vandring’ bliver gennem de seks romaner både lidt skræmmende og udfordrende, men bestemt også opløftende og livsbekræftende.

Læs bibliotekets anmeldelse af Rachel Cusks Det andet sted

Læs bibliotekets anmeldelse af Judith Hermanns bog Hjem

Læseklubben mødes fjerde tirsdag i måneden kl. 17.00-18.30 på Gentofte Hovedbibliotek.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 8. august til 15. september. Du tilmelder dig ved at skrive til Therese West Boardman på twb@gentofte.dk

Mødedatoer:

27/9: Velkomst – første bog udleveres

25/10: Rachel Cusk: Det andet sted

22/11: Judith Hermann: Hjem

20/12: Geir Gulliksen: Den jeg skulle blive

24/1: Lotte Kirkeby: Hvis man ikke vidste bedre

28/2: Kjell Westö: Tritonus

28/3: Thomas Rydahl: Forførernes klub

Materialer