
Stop madspild: Sådan bruger du dine rester
For resten: Brug det hele
Planlægning og andre omtanker
Planlæg dine indkøb til længere tid ad gangen. Så køber du kun det nødvendige og sparer tid på indkøbene. “Prepper” du, er du altid et skridt foran og kan hurtigt fremtrylle lækker mad.
Blend det, juice det!
Hvis du har en blender eller en juicer, har du også en nem måde at få brugt dine frugt- og grøntsager på. Smid dem i maskinen og få et sundt energiboost. Det er koncentreret sundhed. Jeg foretrækker blenderen og behøver ikke engang skrælle grøntsagerne.
Alt i én: Supper, gryderetter og one pots
Gryder, der indeholder et helt måltid, er måske den ultimative måde at få bugt med rester og slatne grøntsager. Gør det til en ugentlig begivenhed at tømme køleskabet og forvandle resterne til et festmåltid.
Konservering? Bare gem det!
Syltning og fermentering har fået en renæssance. Nu er det ikke kun en husmoderlig spareøvelse, men et gastronomisk værktøj, der kan pimpe enhver ret og bringe den op på et andet niveau. Og så er der gode sundhedsfremmende gevinster, og både syltning og fermentering er oplagte teknikker at mestre for at undgå madspild
Bæredygtighed
Hvad enten du har stor villahave eller en lille altan og nogle vindueskarme, giver det god mening at opnå en grad af selvforsyning. Sank eller høst kun det, du har brug for, og mærk hvor meget bedre dine egne afgrøder smager end supermarkedets. Det er godt for klimaet og miljøet. Og godt for dig.