Ny app til eReolen Go

Kender du eReolen Go? Det er bibliotekernes tjeneste med ebøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år. I dag lancerer eReolen Go en ny app med bl.a. bedre søgefunktion, sleeptimer og offline lyttemulighed.

eReolen Gos nye, forbedrede app lægger sig tæt op ad eReolens app, som du måske allerede kender, og indeholder mange af de samme funktioner, som f.eks. gør det muligt at lytte og læse offline.

Med den nye app får børnene:

  • Downloadfunktion, så de kan læse og lytte offline
  • Endnu mere læseinspiration, så det bliver lettere at finde frem til den bog, de vil læse
  • Forbedret søgefunktion - herunder mulighed for at filtrere og afgrænse på lix-tal
  • En forbedret lydbogsafspiller med justerbar hastighed og sleeptimer

Hvordan får jeg fat i appen?

Hent appen eReolen Go til din mobil eller tablet i Google Play eller App Store i dag.

Bemærk, at den nye iOS-app i første omgang kun vil være tilgængelig på iPhones og iPads med iOS version 11 og derover. 

Tags
Materialer