Lån 20 e-bøger og 20 e-lydbøger med på ferien

Sommerferien står for døren og der skal pakkes tøj og underholdning til hele familien. Men frygt ikke for tunge kufferter på grund af alle de dejlige bøger, I skal læse og lytte til.

I sommerperioden fra sankthans til 1. september kan alle børn og voksne i Gentofte låne op til  20 e-bøger og 20 e-lydbøger hver måned.

Så fyld tabletten og smartphonen op med masser af gode bøger og lydbøger til ferien og slip for besværet med at skulle huske afleveringsdatoer.

Vi ønsker alle en rigtig god og læserig ferie.