
Læs magasiner på din mobil, tablet eller pc med RBdigital
Bor du i Gentofte Kommune og er du registreret som låner på dit lokale bibliotek, har du adgang til de magasiner, som du ellers skal gå langt for at finde. Gennem tjenesten RBdigital kan du nemlig browse dig igennem langt flere magasiner, end du kan finde i selv den mest velassorterede bladkiosk. Som noget helt nyt er der også 3500 engelsksprogede lydbøger (audiobooks) at vælge imellem.
Glitter eller videnskab
Uanset om man er til glittede dameblade, sportsmagasiner eller videnskabelige tidsskrifter finder man et udvalg her. Nye magasiner kan findes her fra udgivelsesdagen og ældre numre findes typisk tilbage til 2014.
Engelsksprogede lydbøger
Som noget helt nyt kan man også finde mere end 3500 lydbøger som kan lånes direkte i appen. Her findes bl.a. et stort udvalg af klassikere for både børn og voksne.
Kom igang med det samme
For at få adgang til RBdigital skal du være oprettet som bruger på Gentofte Bibliotekerne. Kom igang med det samme og find vejledning samt link til magasinerne her.