Biblioteket anbefaler på Instagram

De sidste tolv år har en vifte af litteraturformidlere på Gentofte Bibliotekerne hver uge anbefalet en bog i lokalavisen Villabyerne under titlen "Biblioteket anbefaler". Nu kan du også finde Biblioteket anbefaler på Instagram.

Når talen falder på sociale medier, er det svært at komme uden om Instagram, en populær app, hvis brugere kan dele billeder og tekster fra deres hverdag.

Hver eneste dag vil profilen @biblioteketanbefaler poste en ny anbefaling i et inspirerende mix af nye og ældre anbefalinger, nyudgivelser og klassikere.

Det betyder, at du altid har en verden af inspiration i lommen, uanset hvor du er henne og hvad du laver. Du er altid kun et enkelt klik væk fra din næste boganbefaling.

Følg Instagram-profilen @biblioteketanbefaler her (åbner i nyt vindue).

Litteraturanbefalinger på email

Du kan også få de ugentlige, aktuelle anbefalinger tilsendt på mail.

Skriv en mail til bibklub@gentofte.dk hvor du skriver, at du gerne vil tilmeldes den ugentlige litteraturanbefaling.