FAQ – Corona og biblioteket

Du er velkommen på Gentofte Bibliotekerne. Hold dig løbende opdateret her på hjemmesiden angående den aktuelle situation på bibliotekerne. Vi følger sundhedsmyndighedernes og Gentofte Kommunes retningslinjer, der foreløbig varer til og med 2. januar 2021.

Skal jeg bære mundbind på biblioteket?

Svar: Ja, du skal bære mundbind - eller visir - indendørs på biblioteket. Dette gælder fra torsdag d. 29. oktober 2020 og varer foreløbig frem til d. 2. januar 2021. Mundbindet skal bæres, når man bevæger sig rundt. Sidder man ned, kan man tage det af. Børn under 12 år behøver ikke bære mundbind.

Hvilke biblioteker har åbent og hvad er åbningstiden?

Svar: Alle biblioteker er åbne som normalt. Find de aktuelle åbningstider for de enkelte biblioteker her.

Kan jeg printe, kopiere og bruge bibliotekets PC’ere?

Svar: Ja, du kan printe, kopiere og bruge PC’ere. Find vejledning til, hvordan du opretter en printkonto.

Afholder I arrangementer og aktiviteter?

Svar: Ja, og vi gør alt for, at du kan føle dig tryg, når du deltager i arrangementer hos os. I Gentofte Kommune følger vi de sektorspecifikke retningslinjer i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det betyder bl.a., at ved publikumsarrangementer, hvor man sidder ned på stolerækker, skal der være 1 meters afstand mellem deltagere.

Forsamlingsforbud på 10 personer gælder for klubber, læsegrupper og andre forsamlinger. Dog er børnegrupper undtaget. 

Vi beder dig til enhver tid om at følge personalets anvisninger, når du deltager på bibliotekerne.

Vi beder dig om hjælpe os med at styre publikumsantal ved:

  • At tilmelde dig de arrangementer, du gerne vil deltage i.

  • At framelde dig, hvis du er tilmeldt et arrangement, du er forhindret i at deltage i. Du framelder dig via en mail til bibklub@gentofte.dk – så kan din plads gå til en anden.

Har du allerede billet til et arrangement hører du direkte fra os, hvis der er aflysninger eller justeringer.  

Derudover gælder de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne om at undgå smittespredning.

Hvilke forholdsregler tager I for at undgå smittespredning?

Svar: For at minimere smitte har sikkerheden på biblioteket førsteprioritet. Har man symptomer på sygdom, skal man blive hjemme. Vi følger de officielle regler med afstand, vask af hænder, rengøring og afspritning - det samarbejder vi alle om.

    • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

    • Host eller nys i dit ærme

    • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

    • Vær opmærksom på rengøring

    • Hold afstand og bed andre om at tage hensyn.

Hvad med caféerne?

Svar: Cafe 'Smager af mere' på Gentofte Hovedbibliotek er åben. 'Café Caféen' på Vangede Bibliotek er åben mandag-fredag kl. 12-19 og lørdag kl. 12-16.

Kan jeg skrive mig på venteliste til et udsolgt arrangement?

Svar: Det er desværre ikke muligt at skrive sig på venteliste til et udsolgt arrangement. Til gengæld streamer vi flere af vores arrangementer. Læs mere om udsolgte arrangementer og streaming her

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Svar: Skriv til os på bibliotek@gentofte.dk 

Tags