Jon Fosse
Foto: Agnete Brun

Jon Fosse modtager Nobelprisen i litteratur 2023

Valget faldt på norske Jon Fosse, da Nobelprisen i litteratur 2023 blev uddelt.

Med Nobelprisen indskriver Jon Fosse sig i en lang række af fremragende forfattere, der gennem tiden har modtaget den presigefyldte pris.

Begrundelsen fra det svenske akademi lød blandt andet, at Jon Fosse fik prisen "for sine nyskabende skuespil og prosa, der giver stemme til det usigelige".

Prisbelønnet forfatter

Jon Fosse har et omfattende – og prisbelønnet – forfatterskab bag sig. Han har siden debuten i 1983 udgivet omkring 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. 

I 2015 modtog han fx Nordisk Råds Litteraturpris for trilogen Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

I årene 2019-2021 udkom storværket Septologien I-VII, som fik anmelderroser både i hjemlandet Norge og i det store udland.

Senest har Jon Fosse i 2023 udgivet bogen Hvidhed

Tidligere modtagere af Nobelprisen i litteratur

Sidste år i 2022 modtog franske Annie Ernaux Nobelprisen i litteratur, og listen med tidligere modtagere er lang. Blandt de senere års modtagere kan vi nævne Abdulrazak Gurnah, Louise Glück, Peter Handke, Olfa Tokarczuk og Bob Dylan.

Og går vi længere tilbage i tiden vil navne som Halldór Laxness, John Steinbeck, Ernest Hemmingway, Johannes V. Jensen og Selma Lagerlöf sikkert vække genkendelse hos de fleste.

Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur er verdens ældste, internationale litteraturpris, som er blevet uddelt siden 1901. Udover en medalje, følger følger 9 millioner svenske kroner og et tilbud om svensk statsborgerskab med prisen.

Materialer