Oplist dine bøger for 2017

28.12.17
Hvilke bøger læste du i 2017 og hvilke skal du læse i det nye år? Lav dine egne boglister og del dem med dit netværk.

Kan du godt lide at holde styr på, hvilke bøger, du har læst? Eller kan du lide at lave lister over de bøger, du gerne vil låne? Når du er logget ind på genbib.dk, kan du lave lister med de bøger, spil, musik og film, der findes i bibliotekets samling - Og du kan dele listerne med din venner på Facebook og Twitter, hvis du har lyst. 

Sådan gør du

Hvis du gerne vil tilføje en bog til en liste, skal du klikke på knappen "Mere", som du finder ved alle materialer. Herefter kan du vælge at tilføje materialet til en eksisterende liste eller lave en ny. Find dine lister under "Min side" og "Mit personlige bibliotek". 

Offenlige eller private lister

Du kan selv vælge, om dine lister skal være offentlige og kunne følges af andre, eller om du skal være den eneste, der kan se dem. Du kan også dele dine lister med udvalgte andre ved at sende dem et link - det kan være smart, hvis du er i en læse- eller studiegruppe. Du styrer, hvem der kan se dine lister inde under hver liste ved at klikke på "Del", og så dukker valgmulighederne op. 

Materialer