Foto: Jörn H. Moen
Foto: Jörn H. Moen

Gunilla Bergström, tak for mange gode historier

Gunilla Bergström, der er forfatter og illustrator til de højtelskede Alfons Åberg-bøger, døde i går aftes efter længere tids sygdom. Hun blev 79 år.

Der udkom hele 26 bøger om drengen Alfons, der bor sammen med sin piberygende far. Bøgerne er oversat til 30 sprog. Gunilla Bergstrøm var uddannet journalist og arbejdede på Aftonbladet og Dagens Nyheter, inden forfatterkarrieren tog til.

Den første bog om Alfons Åberg hedder ”Godnat, Alfons Åberg” og udkom i 1972.

Forud for sin tid

Flere medier har beskrevet, hvordan Gunilla Bergstrøms historier om enebarnet Alfons Åberg, der bor alene sammen med sin far – tilsyneladende uden en mor – var forud for sin tid i sin fremstilling af alternative familieformer.

I snart 50 år har vi været begejstrede over fortællingerne om drengen i betonbyggeriet og de svære børneemner, som er fremstillet uden nogle forskønnende filtre. 

Vi glæder os over, at Gunilla Bergström lever videre gennem sine historier, som kan læses igen og igen.

Læs hele forfatterportrættet af Gunilla Bergstrøm på Forfatterweb

Materialer