Romanen er en tåge af hallucinationer, der gentager sig selv i nye konstellationer i portrætteringen af "den lidende kunstner" og en forvrænget virkelighedsopfattelse. Samtidig rejses der en normkritik med temaerne om vold mod og seksualisering af kvinder. En fortælling med vide rammer for fortolkning fortalt i et nutidigt og symbolladet sprog. Abstraktionsniveauet er højt og stiller krav til læseren